United States or Sudan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Naar han ude paa Havet kom roende indefter, saa han dem ofte gaa sammen inde paa Land. Pebersvenden selv havde ingen Kajak, men han var stærkere end andre der paa Pladsen. Endelig skete det, at alt vendte sig mere og mere mod Vinteren, og saa var det Vinter en skønne Dag. En Vinteraften i de Tider, da Mørket faldt tæt om Landene, gik Poulineq ud og kaldte sine Bopladsfæller sammen.
Og saa førte de ham ud og bragte ham til Genfærdenes Land og Hus, og saaledes blev Qalanganguase selv et Genfærd. Man fortæller, at Qalanganguase blev til en Kvinde, da han forvandledes til et Genfærd. Men hans Bopladsfæller fandt ham aldrig siden. Der var engang to Brødre, som hed Ilimageq og Poulineq. De havde en Moder og en Søster. Poulineq var en stor Aandemaner, og han havde sig en Kone.
„Nu skal jeg engang gemme mig, saa kan du jo søge efter mig,“ sagde Manden, der vidste, at Broderen var kommen. Og saa gik han ud og gemte sig, og Konen gav sig til at søge efter ham. Hun hørte noget tale fra en Fjældspalte, men hun saa intet og gik ind. De to Brødre talte nu længe sammen. „Naar Foraaret kommer, skal jeg besøge jer!“ sagde Poulineq. „Jeg skal tage min Kone med og komme paa Slæde.
„Jeg vil foretage en Aandeflugt!“ raabte han. Saa kom de alle for at høre, og Poulineq begyndte at besværge sine Hjælpeaander. Med eet gav han sig til at lette paa sig, flyve op i Vejret, og da han var kommen saa vidt i sine Besværgelser, sagde han til sin Kone: „Naar jeg nu er kommen ud, kan I to jo ligge sammen!“ Og efter disse Ord for han ud af det ene Vindueshjørne.
„Se, Ilimageq kommer sammen med fremmed Følge,“ sagde Folk, da de nærmede sig Land. Og fra alle Huse styrtede Folk ud, og de fremmede kørte op paa Land og kom ind i Husene. De sad endnu og spiste, da Poulineq's forhenværende Kone kom ind. „Der var noget tørret Kød, som du skulde komme ud og spise,“ sagde hun. „Man er mæt!“ sagde Poulineq. Morgenen kom, og Aftenen fulgte paa.
Da hun kom ud, kastede Poulineq sig over hende og greb hende bagfra. „Her er han! Det er en Mand!“ skreg Pigen. „Gaa ind og hent et Par Bukser til mig!“ sagde Poulineq. Naar de flyver gennem Luften, er de altid nøgne. „En Mand uden Bukser! Han beder om Bukser!“ raabte Pigen. Saa kom de ud med Faderens Bukser, der var saa store, at de gik ham helt op til Brystet. Dem trak han paa og gik ind.
Faderen tog Barnet, skar det op og sønderlemmede Liget for at finde Dødsaarsagen. Men han fandt intet, og de førte Barnets Lig ud. Men nu døde ogsaa Moderen, og atter tog Poulineq sin Kniv og skar hende op. Men saa kom Broderen til og sagde: „Lad mig søge!“ Fra hendes Strube borttog han et Stykke tørret Kød, og hun levede op igen.
Og Poulineq tog den unge Pige til Kone og blev hos dem. Men imedens sad hans Husfæller og Landsmænd og ventede paa ham. Endelig blev det lyst. Da Dagen for anden Gang rejste sig over dem, skiltes de og gik. Ilimageq faldt i Sorg, da hans Broder ikke kom hjem, og det endte med, at han gav sig til at mane Aander.
Dagens Ord