United States or Zimbabwe ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han gnavede stadig sin Selleri, mens han saá paa hende og sagde: -Ida, De skulde altid være i gult. -Hvorfor? -Jo, sagde han sløvt. Karl blev ved at gnave paa sin Selleri-stængel, og pludselig tænkte han paa Mouriers. Han fortalte om dem og at de maaske vilde købe "Bakken". Det er en Smørgrosserer fra Aarhus, sagde han.
Skibet er pludselig grundstødt, og i den Tro, at man stod paa det frygtede Horns Rev, har Mandskabet i Angst og Overilelse forladt alt og er gaaet i Skibsbaaden, der paa den uforklarligste Maade næsten straks maa være kæntret. Faa Minutter efter er Sagaen ude.
Men pludselig var der en Stemme, der tæt ved Siden af ham sagde "Sov vel". En Kvindestemme var det, og den lød, som sitrede der en undertrykt Latter gennem den. Han rørte sig ikke. Men da det klingende "Sov vel" blev gentaget, overvandt han sin Magelighed og væltede sig paa Siden hen til Randen af Molens Stensætning. Derfra kunde han se ned paa det lave Bolværk nedenunder.
Hans Haand kom mod det skraa Tag, og han brækkede en mør Lægtestump til sig, vidste næppe, hvad der foregik, Tramp, en kort Hvirvel mellem de to som mellem en Bøffel og en ung Hest. Han slog sin Pind i Støv og Stumper paa Soldatens Hjælm, hørte hans hede Prust, og da var Kampen aldeles pludselig forbi, de skiltes ad.
Han saá saa høj og smuk ud, og nu var der intet Udtryk af Foragt eller Vrede i hans Ansigt, kun Sorg og Medfølelse. "Jeg fik pludselig Vagt i Gaar og kunde ikke faa Permission," sagde han, uden at svare paa den første Del af mit Spørgsmaal. "Men jeg kan ikke holde ud at se Dem sidde her alene og se saa ulykkelig ud. Maa jeg ikke følge Dem hjem? De bliver forkølet i den fugtige Luft."
Hendes lange Haar faldt ud, og med pludselig Lyst følte hun dets bløde Strømme mellem sine Fingre et kort Minut. Saadan laa hun længe. Blikket maalte stift det tomme Rum ... Der hørtes ingen Lyd gennem Salene; kun nu og da en Dør, som aabnedes og lukkedes et Par listende Trin af Tjeneren, som ventede. Utaalmodigt havde han løftet Portièren og stod bukkende i Døren.
Den fremmede Durchlaucht lavede en lang Snirkelgang efter sig i den muldede Jord med sin Stok. Tilsidst gik de tavse lidt fra hinanden. Den fremmede Durchlaucht saa fra Siden hen paa Prinsesse Maria Carolina. Hun tog sig ikke ud i Profil. Pludselig blev de Komtesse von Hartenstein vaer ved Omdrejningen af en Allé.
Da syntes det ham pludselig, som om hin lille Sky kom nærmere og nærmere, indtil den tilsidst standsede ved hans Side og en Mand traadte ud deraf, der saae ud som en Engel, thi hans Øine tindrede som to Stjerner, og rundt om det kastaniebrune Haar, der faldt glat ned til begge Sider, straalede en Lysglorie. »Tro paa mig, saa vil jeg give Dig det evige Liv«, sagde han til Thjodolf. »Hvem er Du?« spurgte Thjodolf. »Jeg er den, for hvem Helte skulle bøie Knæ, og som Konger skulle tilbede«, lød Svaret. »Saa er Du Christus«, raabte Thjodolf, idet han hurtig sprang op og skjød en Pil af imod ham.
Stephensen smilede, strøg sig over Øinene og saae pludselig ligesom aandsfraværende paa mig: De forstaar mig ikke, begyndte han, og hans læspende Stemme havde atter faaet sin blide, lidt forkælede Tone. Hvad var det, De bemærkede? Rigtig: at hun blot havde benyttet sin Frihed, og at det ikke burde forarge mig. Men det er her jo slet ikke Tale om! Jeg føler mig paa ingen Maade forurettiget.
Kamilla Falk var meget omtalt: hendes Veninder afskyede hende, Mændene betragtede hende med Mistro. Hun havde en Gang været forlovet, det var nu snart længe siden, og Forlovelsen var pludselig gaaet overstyr, og hun var rejst bort. Der hvilede nok et Slør over et og andet den Gang, ialfald sagde man det.
Dagens Ord