United States or Malaysia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Man veed, hvad man har, men man veed Pinedød ikke, hvad man faaer det er min Troesbekjendelse. Denne Vei, Eders Naade! Vognen holder ved den lille Trappe i Sidefløjen. Abigael . Saa, lad I mig kun faae Urterne; jeg skal nok selv tørre dem, nu veed jeg Besked. Ambrosius . Lyster Frøkenen kanskee at synge, saa skal jeg springe over efter Luthen?

Og efter at de tilsammen en Stund havde priset Gud Herren og lovtakket ham, at de ikke var som dette Kar, gik de ind og puttede Johanne i Seng og tog Juliane med sig ... »For En har jo da kristelige FornimmelserHvorpaa Spat-Marie skyndsomst var fløjet hen paa Gaarden for at være Nummer ét til at berette Jens Pinedød Baduljen ... Men Jens havde gudhengivent svaret: Hva' Satan rager det mig!

Det varede en Stund, for Bæsterne var temmelig svedige endnu. Men da jeg saa kom ud i Baggaarden igjen, veed Herren saa, hvad der var gaaen for sig? Baronen . For Djævlen, det er jo det, jeg spørger ham om! Niels . Saa var Træhesten Pinedød tom, var den. Der var ikke mere Rytter paa den, end der er bag paa min Haand.

Og saa om Fredagen red han og jeg til Sølund til Mackeprang ... Og om Lørdagen tog vi alle tre til Hareskov til Frølich ... og ... ja saa véd jeg Pinedød ikke mere! I er Minsalighed nogle Kraftka'le lo Palle Men hvorfor Fanden kom I ikke ogsaa til Hvidgaard efter mig ? Nils Uldahl stirrede hypnotisk frem for sig: Jeg tror ogsaa nok, vi var paa Vej ... sagde han men saa tabte jeg de andre ...

Ja, det faar de da allenfals ingen Børn af! sagde Staldkarlen, gamle Jens Pinedød, eller Pin'de-Jens, som Medtjenerne kaldte ham. De omkringstaaende Koner og Piger hvinede af Latter, og Fru Line lo muntert med. Hun havde paa Døtrenes indstændige Anmodning kostumeret sig i Pelskaabe, Sommerhat og Solskærm. Hun gik rundt og talte med Konerne og Børnene.

Nei saa Pinedød, om han skal! Lad mig saa komme ind til Baronen. Jørgen. Bi lidt, skal jeg melde Jer. Ambrosius. Den naadige Herre er ikke tilstede. Jørgen. Hvad! Staaer I her og lurer? Ambrosius. Jeg staaer her i Baronens Ærind. Har I sagt Noget, jeg ikke skulde høre, saa er Skylden Jer egen. Lønlig Ting skal man lønlig bære, veed I nok.