United States or Svalbard and Jan Mayen ? Vote for the TOP Country of the Week !


Jeg har noget at sige, som du skal høre! Ja, ja, naar du gerne ser det, saa gør jeg det naturligvis .... Da Pastoren var gaaet ind i sit Soveværelse for at iføre sig Ornatet, var Fru Mascani sunket om paa en Stol i Spisestuen og havde siddet der fed, bred og ulykkelig, medens Taare efter Taare stille var piblet frem under hendes Øjenlaag og trillet ned i hendes Skød.

-Men der skulde være et Par Børn, sagde Fru Linde, naar hun om Aftenen travede hjem fra Bais med Pastoren ... De velhavende Folk som havde Raad til det. Det er Synd og Skam, at de skal sidde dér ensomme hen.... -Gud giver Liv efter sin Vilje, min Pige, sagde Præsten. -Ja, Guds Vilje ske, sagde Fruen. Præstens havde haft ti Børn. De syv havde Herren gemt som Smaa.

Det var Mærket af det Slag, han for en Timestid siden med knyttet Haand selv havde givet sig. Hvad fejler Deres Kind, kære Pastor? spurgte hun Har De været oppe at slaas med Djævelen? Mascani sendte hende et overrasket Blik. Men derpaa svarede han smilende: Tværtimod Deres Naade, tværtimod! Det er et Elskovsbid! Baronessen slog en Latter op, saa det rungede gennem Stuen. Ogsaa Pastoren lo.

Da lød der en stille Puslen bag hendes Ryg; og hun vendte sig hastigt. Det var Pastoren, som var kommen hen til hende. Hun gjorde en Bevægelse som for at flygte. Men han greb hende blidt i Armen og holdt hende tilbage. Hans Ansigt var blegt som før, og hans Øjne og Miner trætte og slappe.

Præsten løftede Hovedet og saa aandsfraværende hen mod sin Halvdel. Har du nu igen spillet Shakespeare? spurgte hun haanligt Jeg begriber ikke, at du gider! Pastoren rejste sig med Besvær. Han maatte støtte sig til Bordet: Jeg holder det ikke ud! sagde han og rokkede med Hovedet frem og tilbage Jeg holder det ikke ud, Johanne!

Men jeg tænker nok, jeg skal faae kureret hende, naar jeg har havt hende et halvt Aars Tid endnu. Det er forresten curiøst nok, for det er accurat ligesom Pastorens Røde.« »Ja«, svarede Præsten. Jeg kunde see paa ham, at han alt for længe siden havde tabt Traaden, og at hans Tanker vare andensteds henne. »Ja den Røde blev Pastoren da trukken godt til Vands med.

De gode Tider og forstandige Tider, da der endnu var Forskel paa Mennesker og Bønder. Vend om til Gud, saa vil han sig Med Naade til dig vende ..... Pastoren, som under Salmesangen havde staaet oppe ved Alteret med Ryggen mod Menigheden, rank og med højt hævet Hoved, vendte sig nu og gik langsomt frem gennem Koret og op ad den smalle, knirkende Trætrappe, der førte op til Prædikestolen.