United States or Panama ? Vote for the TOP Country of the Week !
Rundt om mig leger spraglede Sommerfugle, og store Guldsmede sidder paa Tidslernes Toppe og lader Solen flimre i deres gyldne Ham. Tunge Bier brumler hidsigt afsted, hildet i Blomsternes Sødme. Jaget det store Jag en Solsommerdag for Føde og Parring. Hist svæver en Døgnflue som et søgrønt Silkefnug fra Jorden op i Hvælvet, her kryber en Humlebi som en Skattegraver næsegrus ned i en Døvnælde.