United States or Sweden ? Vote for the TOP Country of the Week !
Man vælger da det Fornuftige, man morer sig, man leer himmelhøjt over hinandens Gjenvordigheder, og Landtouren slutter med et Virvar, et Spektakel, et Humør uden Lige. Saaledes seer Parisernes Sommerudflugter ud næsten allesammen. Skovtoure kjender de saa at sige ikke.
Le grand prix er den Dag, da alle Parisernes Sparegrise, selv den beskedneste Arbejderfamilies, slaas i Stykker. Og har man ikke nogen Sparegris, saa har man dog altid en eller anden Gjenstand, man kan sætte paa Mont-de-Pitié for at komme med. Man skal til Longchamps, hvordan det saa gaar.
Disse Fordele, disse Ejendommeligheder, om man hellere vil, hænger sammen med særlige Sider ved Parisernes Karakteer. Man paastaar, at de er letsindige. Det er en Beskyldning, der har faaet gammelt Hævd paa sig, men den er ingenlunde saa sand, som den giver sig ud for.
Men det er paa den anden Side meget naturligt. I Ørkenen og i de store Masser er man altid egoistisk. Man er nødt til at være det, Kampen for Livet gjør det til Selvopholdelsespligt. Det bløde Hjertemenneske kan det genere. Ogsaa ved denne Side af Parisernes Karakter kunde der dog med god Vilje findes et sundt, opdragende Element.
Hans Portræt i Legemsstørrelse findes over Indgangen til Beværtningshaven, Lysthusene er anbragte i Træerne og dækkede med spidsbuede brune Straatag af den Slags, som man seer paa Billederne i Campes Bog. Parisernes Fantasi har ikke Mere behov, Barndomsminderne tager dem strax fangen, og de morer sig som Børn i disse Lysthuse.
Det er ikke blot paa den aarlige Salon, at der indrømmes den store Koloni af udenlandske Malere lige Plads og lige Ret med de franske, de samme Udmærkelser og Belønninger som dem, i hele Pariserlivet gjøres der ingen Forskjel paa dem og paa Parisernes Egne. De taler et Sprog, der er universelt, de kan gjennem det bevise, at de fortjener Gjæstfrihed.
Dagens Ord