United States or Turkey ? Vote for the TOP Country of the Week !
Huus gav sig til at le: Frøken Linde og jeg holder saa meget af hinanden. Men vi har just ikke meget at #sige# hinanden -Vi skal pakke, sagde Katinka. De gik ind og begyndte at pakke den store Kurv. De stoppede med Hø for at Krukkerne skulde staa fast: -Fastere, sagde Katinka, fastere; og hun trykkede paa Huus' Hænder. Hun aabnede Sekretæren og talte Skeer og Gafler ud af Sølvrummet.
Frøken Jensen var igen landet ved Præsten og hans "Ord". Katinka slap Frøken Jensens Haand. Hun syntes, der var blevet ganske koldt og uhyggeligt om det slukkede Træ. Bai slog Døren op til det lyse Kontor. Det var et ridende Bud, som bragte en Pakke fra Huus. -Lamperne, Marie, raabte Katinka og løb ind i Kontoret med Pakken.
Gravesen brummede. Der , sagde han i en meget fornærmet Tone og rakte barsk en Pakke til Fruen, idet han gik op ad Trappen. Det var den humoristiske Vise til Bordet. -Den gamle! raabte Frøken Ida, og to paaklædte Frøkener Gravesen, der hørte Faderens Trin paa Trappen, retirerede hastigt tilbage til Dagligstuen. De ønskede helst ikke, at Hr.
De havde altid Øjnene lige paa det samme. Og saa nikkede enten han eller Katinka. Bai snakkede med Bæsterne som en gammel Kavallerist. Der var ikke gaaet en Time, før han begyndte at tale om at "faa no'et i Livet". -Morgenstunden tærer, du, Tik, sagde han. Man maa s'gu ha'e noget at staa imod med.... Katinka kunde virkelig ikke pakke ud nu og hvor skulde de ogsaa sidde?
De skiltes, og Herluf vendte tilbage til Direktionsværelset, hvor de Gamle var ved at pakke sammen under Lampen. -Naa, sagde den ene og nikkede. Det har været lidt smaat i den sidste Tid, Hr. Direktør ... Men nu blir det vel bedre skønt det er Julemaaneden nu. -Ja, sagde Herluf, det er det ... Farvel. De to Gamle kom afsted, just som Regissøren meldte, at alt var i Orden. Tæppet kunde gaa.
Det slog et Slag paa Døren med en Stok: -Godmorgen, sagde Karl: Du har s'gu ogsaa altid noget at pakke ud.... -Godmorgen. Han kyssede hende paa Kinden og fik sin Overfrakke hængt hen. -Her er da varmt, sagde Ida og strøg sin Kind mod hans, mens hun saá op paa ham, ufravendt. Hun vilde saa gerne blive staaende saadan, et Øjeblik, og se ham lige ind i hans Øjne.
Jeg vil gerne have, at De skal vise mig Haven og Deres Yndlingssteder." "I Morgen faar jeg travlt med at pakke ind," sagde jeg alvorligt, "og jeg tror heller ikke, at jeg har Lyst til at vise Dem Haverne der er nogle Steder, jeg har holdt meget af, og som jeg tror, det vil gøre mig lidt ondt at sige Farvel til." I det samme kom Hr. Barton ind i Stuen; han var urolig og lod til at have travlt. Hr.
Hun havde en Pakke, sagde hun: den var til Tut; det var Huset, som Frøken Rosenfeld havde tegnet i Sommer. Og Tut skulde ha'e det til et Minde, sagde hun og stak det op i Vognen, mens hun græd. Saa var Sofie oppe og Lars sagde langsomt: -Har Fruen mon mere? Der var ikke mer. Ida sad saa sært lillebitte, ved Siden af sin brede Moder, og Schrøder blev ved at græde. Saa kørte de.
Iblandt andet hændte det sig, at som en Mand kom kørende paa Marken forbi tre Harer, hvilke dog der i Landet er i Overflødighed, tænkte han, at det var tre Djævle, og forklarede derefter, at da de sprang hannem forbi, var det ligesom en kunde have slaget en Kniv i hans Hjærte, og bød han dennem pakke sig, som de og gjorde, saa han takkede GUd, at han slap dennem forbi.
Det begyndte at regne. Regnen strømmede ned og slog imod Vinduesruderne med pludselige, vrede Slag. Der var ingen Udsigt til flere Spadsereture. Jeg gik ovenpaa, medens Hushovmesteren talte med Hr. Carruthers, og begyndte at hjælpe Véronique med at pakke ind. Mine hyggelige Værelser var lutter Kaos og Forladthed.