United States or Switzerland ? Vote for the TOP Country of the Week !
For det kunde jeg tydelig mærke paa Dem ... Men saa vilde jeg alligevel ikke. For De kan naturligvis have Ret i noget af det ..." Hun var igen ude af Stuen. Men Flyge syntes, at hendes Stemme havde sitret en Smule som af Latter, der holdes nede. Skulde hun virkelig ikke tage ham højtidelig? Det krænkede ham saa smaat. Ikke for det: hun havde jo i Grunden Ret.
Hendes kejserlige Højhed Erkehertuginde Elisabeth bar Ceremoniellet med et lykkeligt Smil. Efter Bryllupsfrokosten tog det nygifte Par Afsked. Den høje Brud var i en Rejsedragt af sart lysegraat med Kapothat, besat med smaa Rosenknopper. Hun blev kysset paa Kinderne af alle Herskaberne. Hendes Højhed Prinsesse Maria Carolina stod i Vinduet og saa' ned i Palaisgaarden, da de skulde køre bort.
Derhen jeg længes, naar Stjernerne funkle Hist paa det Blaae i vidunderlig Pragt, Derom jeg drømmer, naar Natten den dunkle Over den speilklare Flod har sig lagt. Du stille, venlige Præstegaard, Dig bringer jeg min Hilsen!
-Vi talte om ét og tænkte paa noget andet, svarede Marschalinden. -Hvorpaa da? Alle tre Ansigter saás sammen i Skæret af Standlampen. -Aa, sagde Fru Harriette: jeg idetmindste sad og tænkte paa Lykken og Livets Gang. Faderen svarede ikke. Men Marschalinden sagde: -Jeg er kommen til den dybe Overbevisning, at al Opofrelse er unyttig.
Og jeg husker, at Thomas, der sad lige overfor mig ved den anden Side af Bordet, hældte Brændevin over sin Lammesteg og troede, det var Sause. Jeg kan ogsaa huske, at hans Nabo vilde gøre ham opmærksom paa Fejltagelsen, men opgav det efter at have væltet 2 Glas og en Platdemenage, hvorpaa han nøjedes med at se til, medens Thomas med øjensynligt Velbehag fortærede Stegen.
Berg saa', henne fra Døren, paa Arnoldsens sært hvide Ansigt og den kvindelige Mund, hvis Læber uafladeligt sitrede, naar han skrev. -Hvad skriver De? sagde han. -Hvor var De iaftes, sagde Berg. -I Rømersgade der var Gudsforhandling. Han havde en sløret Stemme, der altid sitrede, saa man næsten troede, han stammede, og han bed sig uafladelig med sine smaa Tænder i Læben, mens han talte.
Damerne kan jo daarlig nok gaa alene paa Gaden om Aftenen, bare fordi der kommer Mandspersoner, som de ikke kan blive fri for. Det skulde vi lige prøve paa hjemme hos os. Man kunde da ikke nære sig i Byen, naar man en Gang havde forsøgt paa de Kunster." Hans Blik dvælede, mens han talte, ved Anna. Men den unge Pige var tavs. Hun sad og legede adspredt med Frynsen om Borddugen. Flyge saa det.
Agnes Linde fik saadan en hel anden og mild Stemme, naar hun talte om ham. "#Manden#" kaldte hun ham. Katinka sad og saa' paa hende, som hun sad med bøjet Hoved og smilede. -Og saa tviner man, sagde Agnes, Utyske, fordi det er, som det er og saa er #dette# maaske det bedste, man faar.... -Ja, sagde Katinka og blev ved at se paa hende.
-Véd s'gu ikke men Penge har han si'er de, og nu aabner han jo den nye Forretning paa Købmagergade. -Ja hvad er det for en Forretning? sagde Gerster, som tændte en Cigaret. -Ja det vil han jo ikke ud med det er naturligvis en Kunsthandel han vil revolutionere Smagen herhjemme, siger han. Men Penge maa han ha', sagde Berg ... Den Gamle har tjent dem paa »Husholdningsbøger«.... -Jo.
Pigen blev forbavset ved at se Byfogdens Frue i dette Vejr. Stella holdt Sløret tæt ind for sit Ansigt. "Om Doktoren var hjemme?" "Doktoren var paa sit Værelse." Hun gik hurtig forbi Pigen henimod Døren. Og der gik i et Nu som en kort brusende Efterdønning af hendes Sjæls Kamp igennem hende, da hun stod foran denne Dør. Saa aabnede hun den rask. Berg sad ved Skrivebordet og læste.
Dagens Ord