United States or Antigua and Barbuda ? Vote for the TOP Country of the Week !
"Naa, ja, De behøver vist ikke at vente længe. Hvis jeg ikke tager fejl, saa kommer der nogen og henter os nu." "Hvoraf véd De det," spurgte jeg. "Jeg kan ikke høre nogen." "Men de kommer alligevel," svarede Nikola. "Hvis jeg var Dem, vilde jeg gaa tilbage til mit Værelse og være rede til at modtage dem, naar de kommer."
Da vi steg ud af Jinrickshawerne, kom en høj, ældre Mand med et kønt Ansigt ud paa Verandaen for at byde os Velkommen. Da han saá Nikola, syntes han et Øjeblik at være overvældet af Forbavselse. "Kan det være muligt, at det er Dr. Nikola?" udbrød han. "Det er ikke blot muligt, men ganske sikkert," sagde Nikola, som gav Kulien Tegn til at tage hans Vadsæk og derpaa gik op ad Trappen.
Jeg saá paa den blaa Himmel over vort Hoved, paa hvilken hvide Skyer fløj fremad for Vinden. Jeg saá hen over Dalen til den anden Side, hvor de snedækte Bjergtoppe viste sig. Jeg saá paa Klostrets Tinder og tilsidst paa den Flok sorte Skikkelser, der omgav os. Som i et Lynglimt syntes hele mit foregaaende Liv at stige frem for mine Øjne.
Godsejeren saa næppe paa ham, for nu var han fuldtud bestemt paa at telefonere til Herredsfogden. Han vendte sig ligegyldigt mod Detektiven. »Ja Tak, Hr. Greve, jeg takker Dem for Deres Ulejlighed, men nu telefonerer jeg alligevel til Herredsfogden og beder ham hjælpe os « »Før eller efter Brevet er fundet?« »Hvad mener De?« Godsejeren vendte sig helt om i Stolen.
Saasnart han saa os, reiste han sig øjeblikkelig op og lukkede Bogen i. »Guds Fred og Velkommen«, sagde han, idet han gav os hver især et djærvt Haandtryk, »saa faae vi dog endelig engang igjen Folk fra Præstens at see hos os; det er da ogsaa længe siden. Værs'go at tage Plads!«
"Kritiken synes at være mig gunstig," bemærkede han, "De forstaar, at vi i de lange Aftener morer os med at synge vore egne Sange. Jeg har lidt Talent i den Retning. En Dag med det første haaber jeg at se mine Forsøg paa Tryk og med "Madrid" paa Titelbladet. Men vi maa tilbage til vore Forretninger. Tør jeg spørge om Deres Navn?" "Etienne Gerard." "Rang?" "Oberst." "Korps?"
Iaften de begge os gjæstede dog, Først kom de Roser og Blommer, Men sammen med dem strax i Huset inddrog Den unge og lyse Skjærsommer. Lad Skoven staae klædt i sin lysgrønne Dragt I Vaar og i løvrig Skjærsommer, Den udfolder ikke saa herlig en Pragt Som her vore Roser og Blommer.
Han synes virkelig at være meget ivrig efter at finde Dem, og da han vidste, at jeg vilde opsøge Dem, tvivler jeg ikke om, at han har lagt Besked til én af os dèr." Da vi havde naaet de Rejsendes Klub, som er for godt kendt, til at jeg behøver at beskrive den, gik Barkston ind og lod mig passe paa Hestene imens. Fem Minutter efter kom han igen med et Brev i Haanden.
Der er nogen, der si'er, at du kan spaa, Maren! Hi, hi! grinte den gamle er der no'en, der si'er det , bitte Frøjken? Jaja, ka'ske det aa har sin Rimelighed da! Kom nu, Baby! Vi kommer ned til dig en af Dagene, og saa skal du spaa os! raabte Karen, medens Frøkenen trak af Sted med hende op ad Gaarden til.
August og følgende Dage høitideligholdt Universitetet i Heidelberg sit 500 Aars Jubilæum og indbød alle andre Universiteter til at tage Del i Festlighederne. Vi vare i Beraad med os selv, om vi skulde modtage Indbydelsen; vi havde ikke stor Lyst dertil, og vi havde jo ikke indbudt Tyskerne til vort Jubilæum 7 Aar tidligere.
Dagens Ord