United States or Bouvet Island ? Vote for the TOP Country of the Week !


"De er saa forstemt idag, Frøken Herding," sagde han omsider. "Jeg skammer mig." Hendes Stemme lød haard. "Skammer Dem? Over hvad?" "Over Onkel Kihler. Over det hele." "Man vælger jo ikke sine Onkler selv." "Det er heller ikke ham alene. Der er ogsaa andet." Han fandt det hensigtsmæssigt igen at give hende et lille Pusterum.

"Deres Onkler har jo bedt mig tage mig af Boets Ordning," sagde Lund og lænede sig tilbage med Hænderne foldede over Silkevesten, der skinnede over en voksende Embonpoint. "Det er et byrdefuldt Hverv." "Men De vil jo være saa god." Prokuratoren saá over Brillerne opmærksomt hen paa William med sine graa Øjne: "Og De véd vel slet ikke, hvordan Deres Faders Affærer stod?" spurgte han.

"Godt, at de har Hævningen," tilføjede han. "Og for Dem betaler saa Deres Onkler." ... "Jeg kan tænke det," sagde William. Han kunde ligesaa godt have sagt Abracadabra. Saa gik han hen og lukkede Kakkelovnsdøren op for at varme sine Hænder, der var kolde som Is. Lund sukkede lettet og trak lidt op i sine Bukser over Knæene. Han var glad ved, at han tog det saa roligt.

"Men," Etatsraaden rejste sig, ved Bevægelsen fo'r William sammen og saá lynsnart paa hans Ansigt, "hvorfor gaar De ikke til Deres ærede Familie?" Børsmatadoren stod og saá velvillig ud og smilede under Spørgsmaalet. "De har jo Onkler," tilføjede han.