United States or Curaçao ? Vote for the TOP Country of the Week !
Andrea Margrethe lagde Fingeren paa Munden og tyssede paa ham, thi den gamle Bornholmer begyndte at slaae sine tolv Slag. Vi taug ganske stille og lyttede efter ni ti elleve tolv! »Glædeligt Nytaar!« udbrød Andrea Margrethe, »se nu er det nye Aar kommet! glædeligt Nytaar! glædeligt Nytaar! glædeligt Nytaar Allesammen!« Vi Andre besvarede hendes Glædesudbrud med det samme: »glædeligt Nytaar!«
Det var vist ham. Den gamle smilede bredt og blottede sine tandløse Gummer. Aa nej, hi! sagde hun og kneb et Øje sammen. Det er vist en højere Pe'son, der lusker om og skyder Nytaar ind! Hvem skulde det da være? spurgte Karen. Hvem, ja, hæ! Det er sgu'nte godt aa vide! Gu' Vorherre bevare min Mund!
Fru Berg blev aldrig faerdig med sine Gaver og der var altid saa rigelig med halvsyede Ting paa Julebordet. -Aa hva', sagde Fru Berg, man syer dem efter Nytaar. Men Tine tog i alle Fald nogle af Gaverne hjem og syede om Natten ved et Lys, med Kanevasgarnet spredt over Dynen. Hendes Fingre hovnede op, saa koldt som det var. Og Julen kom og den gik.
-Hvor der er Stjerner iaar, sagde Katinka. -Ja en Mængde mer end i Fjor, Tik. Bai var altid oplivet, naar han havde været hos sig selv. -Ja, jeg tror det, sagde Katinka. -Mærkeligt er det med Vejret, sagde Huus. -Ja det var Bai den Kulde før Jul. -Og den holder Nytaar ind.... -Mener De?.... Saa tav de, og naar de talte igen, var det noget lignende. Ved Omdrejningen sagde Bais Godnat.
Da hun kom udenfor paa Vejen, sagde hun til sig selv: Den kære Rositta, Gudbevares, hun kan saamænd være meget sød, men hun er og bliver dog et lille Fæ ...! Fredagen mellem Jul og Nytaar var der altsaa Familiemiddag paa Havslunde ... Selskabet sad om Bordet i den store Spisesal. Nils Uldahl slog paa sit Glas og rejste sig.
Men Rottbøl smilede paa én Gang lykkeligt ud i Luften og gentog Ordet: Drausenbeimir ... med et saligt Udtryk i sine smaa vanvittige Øjne. Hun havde det med at forelske sig i underligt klingende Ord og gentage dem atter og atter, endevende dem og jonglere med dem. Saa, mumlede Ingwersen arrigt nu skal vi høre paa det lige til Nytaar!
Han gik bidevind over den ydre Slotsgaard, idet han holdt Kursen mod Porten, og naar han havde sløret sig igennem den sejlede han nynnende og hikkende over den indre Gaard, hilsede op mod Frostmaanen og gik over Stag, med sin Skygge efter sig paa den hvide Sne. Jakob Spillemand var ikke ædru een Dag i Juletiden heller. Og Julen varede ved til Paaske. Over Nytaar blev det et klingrende Frostvejr.
»Hvad saa? det nye Aar er istand til at komme, uden at vi lægge Mærke dertil; vi maae op at tage imod det.« »Hvordan skal vi da bære os ad for at tage mod det nye Aar?« »Det skal jeg vise Dem: vi lukke først Vinduet op og see op mod Himlen og Stjernerne; naar saa Klokken slaaer Tolv, saa veed vi, at det nye Aar kommer ned fra Himlen til os, og saa ønske vi hverandre glædeligt Nytaar.«
»O hvor jeg er glad«, sagde Andrea Margrethe, »at det nye Aar er kommet. Det er ligesom Alting var blevet ganske nyt og jeg selv med det er mageløst at have Nytaar, ikke sandt Nicolai?« »Ja vist«, svarede jeg, »det er deiligt at faae Nytaar, det giver jeg Dem Ret i. Og tak for det gamle Aar!« »Ja Tak for det gamle Aar, det havde jeg jo nær glemt at sige.
Jeg behøvede ikke længer at plage mig selv med allehaande Tvivl og Betænkeligheder: jeg vilde ganske lade Tilfældet raade det var det allerbeqvemmeste. Om da Emmy eller Andrea Margrethe skulde blive den Udkaarede, det kom til at beroe paa, hvem af dem jeg først kunde faae i Tale. I Forstuen mødte jeg Præsten. »Glædeligt Nytaar, Nicolai«, sagde han, »og en Kjæreste, inden Aaret er omme!«