United States or Sweden ? Vote for the TOP Country of the Week !


Klokken var godt ti Aften, men det var Fuldmaane; og Johanne havde købt en Flaske Kirsebærrom til femogtredive Øre, som de diverterede sig af. Nu var der faldet lidt Ro over dem, og de gik og talte sagligt-indgaaende om Spat-Maries vanskabte Datter Alexandra. Hun er ikke noget Menneske ! paastod Johanne. Hva' er hun ikke? Hva' er hun da ? spurgte Moderen.

Naar hun horte den unge Praest i Kirken, sad Tine gemt bag Orgelet og graed som et sprukket Kar, saalaenge han var paa Praedikestolen. Hun havde nu i det Hele svaert nemt tilvands i denne Sommer, og det tog hende og kom over hende, alting, som en Bedrovelighed saa Kroens Katinka lo hende ud, saa det klukkede.

Medens jeg rumsterede rundt hernede, blev Huset stormet af Deres Folk, og da jeg kom op ad Trapperne, var det Hele allerede forbi. Jeg havde da ikke andet at gøre end at forsøge at frelse mit eget Liv, hvorfor jeg løb tilbage og skjulte mig i denne Kælder, hvor De nu har fundet mig." Jeg tænkte paa, hvorledes gamle Bouvet havde handlet under lignende Omstændigheder.

Den første Dag i Sorø han gik ned ad Gaden, ind gennem Klosterporten, Vinden føg ... Bladdansen om Egerødderne i Forfædrenes stolte Allé ... William næsten vred sig under dette Mindes Ild, Forfædrene, Slægten. Saa var Sagaen sluttet. Nu faldt hans tomme Drømme om ham som Snefog om en sløvt blundende Mand, der føler, han begraves, men han rejser sig ikke, thi Lemmerne vil ikke bære ... Nej nej!

"Men jeg maa have at vide, hvorledes De er kommet her," befalede hun. Heldigvis kom Malcolm i samme Øjeblik; han havde lusket om i Nærheden og kom nu hen til os for at blande sig i vor Samtale; men hvis han havde været et Bord eller en Stol, kunde han ikke have været Lord Robert mere ligegyldig! Han er vidunderlig!

Men den næste Morgen, naar man vaagner, er det Altsammen gaaet af En som en Sygdom, der er ovre. Man aabner Vinduet paa vid Gab. Hvilken Friskhed, hvilken Sol, hvilken Skjønhed! Og hvor det ligger roligt og hvilende der Altsammen og smiler En imøde, som det vilde sige: Nu forstaar vi hinanden, nu hører Du mig til. Man nynner et Vers og klæder sig paa og gaar ud. Ingen Mennesker er oppe endnu.

"Som Saaret har jeg maattet opholde mig her i en Maaned, men er nu parat til at støde til mit Regiment i Pastores." "Mit Navn er Vidal ved Forplejningskorpset," svarede han, "og jeg er netop paa Vej til Pastores. Jeg vilde være glad ved at faa Deres Følgeskab, Oberst, thi efter hvad jeg har hørt, er Bjærgene langtfra sikre." "Aa!" sagde jeg, "jeg har ingen Hest.

Hun har altid havt Lyst til Bøgerne i Begyndelsen søgte jeg vel at sætte en Stopper derfor, men det kom der ikke noget ud af: nu, tænkte jeg saa, Enhver maa have Lov at gaae sine Veje, tvinge hende vilde jeg i al Fald ikke, og saa lod jeg hende beholde sine Bøger i Fred.

Og da jeg nu i Dag saa dig saa fornuftig og rolig, saa tænkte jeg, at du var ved at komme over det.

Det kunde høres, at de bankede Spundset ud af en Øltønde. De sang højt og overstadigt deroppe, som dansede de nu allesammen i Ring. Festen blev saa stormende, at den hørtes vidt ud i Landet. Axel aabnede Øjnene endnu en Gang og saa den lyse Nat. Himlen var som hvide Roser. Langt ude, en Mil ude brændte en Glædesild paa en Høj. Der fløj en tavs Fugl hurtigt forbi og videre ud i den svale Dæmring.