United States or British Virgin Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg ryster paa Hovedet og siger hurtigt Farvel. De' kae smens væ' nok me' Børnene, men saaen en Køter. Han gaar langsomt tilbage den samme Vej, som han er kommet. Ikke en eneste Gang har han været henne at se til sin Hund. Da jeg gaar forbi, er Blodet begyndt at levre, og Fluerne summer om den. Allez! Vi gaar op imod Vinden for at faa Bekkasinerne til at slaa ud til Siderne.
Portneren, en gammel Hvidskæg, iført rødstribet Vest og blaa Bukser, slog Porten op og aabnede Vogndøren, før Førstetjeneren kom til, der blev helt forskrækket, da han saá Excellencen, og løb igen op ad Trappen, foran, alt, hvad de rystende Ben kunde bære ham, op paa første Sal saa Portneren maatte hjælpe Excellencen ud: -Ja, sagde Portneren, det er vist kun daarligt, Deres Excellence ... Det er nok blevet værre inat.
Jeg behøver ikke at bede Dem om at beholde alt det, jeg siger Dem, for Dem selv, det vil Deres egen sunde Sans nok sørge for. Det er ogsaa muligt, at De synes, jeg overvurderer min Plans Vigtighed, men jeg vil sige Dem, at dersom visse Folk her i Byen fik at vide, at jeg var kommen i Besiddelse af den Stok, der omtales i Wetherells Brev, saa vilde mit Liv her i Shanghai ikke være en Smule værd.
»Maa jeg ikke spille? hvorfor ikke?« »Fordi det er Lørdag, og Lørdag skal der altid være stille i Præstegaarden, veed De nok.« »Men Præsten kan jo umuligt høre, at jeg spiller; der er jo fire eller fem lukkede Værelser imellem os.« »Ja det kan gjerne være, men det er nu een Gang gammel Skik og Brug hos os, at der ikke maa spilles om Lørdagen.«
Herluf tog imod Skaalen: Ja, sagde Fru Canth, jeg skal nok tage Billetter hos Fætter Grevesen. Lidt efter gik man. Den indbundne Pige stod ret op og ned og sov med Løbelampen i Haanden, mens Selskabet defilerede forbi hende ud ad Porten. De fleste tog Drosker paa Halmtorvet. Men Familien Mølbom gik. Toldassistent Bastrup begyndte at gnave igen: det nye Paraplyhaandtag faldt ham ikke i Haanden.
Hver Gang, der skal ringes til Begravelse, ringer Klokken nok saa muntert og lystigt: »lingelingelingeling«, men skal der ringes til Bryllup, saa ringer han ganske langsomt og alvorligt: »bim bam, bim bam, bim bam.«« »Hvorfor ringer han saaledes?« spurgte jeg.
»Jeg kunde nok have Lyst til at ryge lidt Tobak«, svarede jeg hurtig, thi jeg begyndte at frygte for, at Andrea Margrethes Plan dog ikke vilde lykkes, og jeg foretrak derfor at faae Præsten over i hans Studereværelse, for der at fortælle ham Alt i Enrum, fremfor at staae aabenlyst Skrifte i Dagligstuen.
Skovrideren vilde støtte hende: -Nej Tak, sagde Fru Brandt, Ida kan nok hjælpe sin Mo'r endnu. Hun kom til Sæde. Da Lunds og Ida kom ud paa Gaden, sagde Skovrideren: -Saa, min Pige, stik Du nu ud til dine Jørgensens og luft Dig lidt. Det andet faar vi nok besørget. Saa løb Du nu, det var Meningen. -Og Tak for Tingene, hviskede Ida, da hun kyssede Fru Lund.
Saa løb hun pludselig hen og slog sine Arme om Onkelens Hals: Gi'r du os ikke nok Lov? bad hun, idet hun løftede sig op paa Taaspidserne og lavede Trutmund til Kys. Men Karen dog! sagde Hendes Naade og rødmede uvilkaarlig ved Barnets Adfærd. Grev Scheele klappede venligt Pigebarnet paa hendes brune, buttede Kind.
-Og du, sagde Katinka, hun havde Taarer i Øjnene. -Jeg forbarme sig jeg er jo bosiddende her siden i Foraaret vi blev forflyttet. -Ja min Pige der er løbet noget Vand i Stranden ... Du har vel ingen Børn? -Nej. -Tænkte det nok. Tak du din Gud min Pige jeg har fire ... og fem Pensionærer ... Ja man skal ikke række langt med næstældste Kaptejnslønning....