United States or Guadeloupe ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun saa forvildet op paa ham: Ja, Nils, ja ... sagde hun men jeg vil hellere vente med at tale med Dig til en anden Dag ... jeg er saa træt. Hum! ... Det er saagu' din egen Skyld da! Du kunde jo ha' taget det roligt og ... og gemytligt, som den Bagatel det er. Ikke? Er det ikke din egen Skyld, synes Du? Jo ... Men lad mig nu være lidt alene, Nils ... Som Du vil!
Men Fru Line havde paa sin rolige, ligevægtige Maade, der afskar enhver Diskussion, sagt, at i saa Tilfælde maatte han og Damen indtage Nadveren alene, for hun og Pigebørnene vilde da spise paa deres Værelser. Herover var Nils blevet saa forbitret, at han slet ikke havde vist sig den ganske Dag.
I Skovriddergaarden var det, som alle maatte lé, bare de saa' hendes runde Ansigt. Paa »Mørkningsbænken« nikkede »Tine« til hver, der kom forbi paa Vejen, og kaldte ham ved Navn, og snakkede løs igen: -Nej, nej, sagde hun. Peer Nils kan hverken leve eller dø, stakkel ... Tine tumlede med de syge i det ganske Sogn. Hendes Kur var: Vinduer op og faa dem i Solen.
Ligger han ogsaa i med hende? Fru Uldahl rødmede, men maatte ogsaa smile: Aa, Onkel dog ...! Joachim stavrede ivrig ud i Entréen og hen til Taarndøren. Fru Line blev i Dagligstuen. Nils! kaldte den Gamle, og hans Røst gjaldede mod Loft og Vægge Jeg vil tale med Dig, Nils ...! og da der intet Svar kom, huggede han hidsig Stavens Dupsko ind mod Dørfyldingen Hører Du ikke, Dreng!
Da Døren havde lukket sig efter dem, rejste ogsaa Frøken Charlotte sig og forlod Værelset ... Og nu var altsaa Nils Uldahl ladet ene tilbage med Frøken Anna, der paa ny havde lagt sig bagover mod Stoleryggen og langsomt og uden Ophør vuggede sit Hoved frem og tilbage, og frem og tilbage ...
Nej, Tak, min Pige, jeg har redet tilstrækkelig foreløbig! Ja, kom saa, Palledreng, og lad os faa klædt os om! Og hun stak sin Arm ind under Hofjægermesterens og trak af med ham ... Nils Uldahl var nu ladt ene tilbage i det store, hvidmalede Rum. Dagskæret faldt grønlig-dæmpet af Trækronerne udenfor ned gennem Tagets Glasruder.
Men Frue dog! Er Fruen blevet syg? Ja ... Og varsomt ledte de hende hjem og bragte hende til Sengs. Og medens de endnu gik og syslede om hende, stod pludselig Nils Uldahl bleg og ophidset i Sygeværelsets Dør: Hvad er her paa Færde? Fruen er blevet syg ... Naa e, det er vel ikke værre ... Jeg skal ringe, hvis der bliver Brug for Jer. Jamen, Husbond ...
Det skar Fru Karen i hendes sensible Hjerte at se, hvor udmærket Nils og Line stadig kom ud af det med hinanden; thi selv levede hun Aar efter Aar i en pinlig Usikkerhed med sin Frantz. Han var aldrig til at lide paa. Bedst som han tyk og godmodig begyndte at indgyde Tillid, stak han af.
Dette fik imidlertid Nils Nys om og nedlagde Forbud mod Besøgene. Men han var jo saa ofte borte fra Gaarden ...
Fru Frantz Uldahls Had til Fru Line skrev sig først og fornemmeligst fra, at det var lykkedes hende at fængsle og binde Nils saaledes til sig, at han gjorde hende til sin Hustru og derved, hvad alle den Gang formodede, til Herskerinde paa Familiegodset, medens Karen selv maatte nøjes med at residere paa en Anneksgaard.