United States or Saint Pierre and Miquelon ? Vote for the TOP Country of the Week !


Hans Kæber var saa stive, som om de var fastgjorte med Skruer. Han arbejdede paa at klemme dem sammen, men forgæves; der var intet at gøre. I sin Rædsel fo'r han omkring i Værelset, medens Sveden strømmede ned ad hans Ansigt, og han udstødte højst besynderlige Skrig. "Kom her hen!" sagde Nikola. "Staa der foran mig! Naa, luk saa Munden." Manden lukkede straks sin Mund. "Luk dine Øjne."

"Siden du siger, at du er Præst i Templet i Hankow," sagde den yngste af de to store Mænd henvendt til Nikola, "saa er det afgjort, at du maa vide god Besked med Templet. I den første Hal er der en Tavle, som er ophængt af en Provins-Taotai. Hvad er Indskriften paa den?" "Guderne maa afgøre, hvad der er bedst for Mennesket," svarede Nikola uden Tøven.

I dette Tilfælde kan jeg kun sige, at jeg ikke blot følte mig til Mode, som om jeg ingen Nakke havde, men som om jeg slet ikke havde noget Hoved. De to Minutter var lige saa lange som to Timer. Saa slog Klokken og Nikola sagde: "Smøg Deres venstre Skjorteærme op og undersøg Deres Arm."

Han gik mig i Møde, rakte Haanden ud og sagde: "De er altsaa Hr. Wilfred Bruce?" "Ja, maa jeg spørge, om jeg taler med Dr. Nikola?" "Ja, jeg er Dr. Nikola," svarede han, "og siden vi nu kender hinanden, kan vi jo tale om vore Forretninger."

Der var ikke Tegn til Bohave af nogen Slags, hverken Bænke, Alter eller lignende, og, saa vidt vi kunde se, var der ikke en levende Sjæl i Nærheden. Den eneste Lyd, man hørte, var en svag Dryppen af Vand, der syntes at komme fra alle Sider i Hulen. "Naa, det er jo meget hyggeligt," hviskede jeg til Nikola. "Jeg haaber, at Forestillingen snart begynder."

Nikola, ja, saa vil jeg bare sige Dem, jeg tænker ikke to Gange, jeg stikker af. Gør De det samme, min Ven." Da han lige saa godt kunde have talt Hebraisk til mig, for jeg forstod ham lige saa lidt, prøvede jeg paa at udspørge ham, men jeg kunde have sparet mig Ulejligheden, for jeg kunde ikke faa noget rigtigt ud af ham.

Da jeg havde besvaret dette Spørgsmaal, lænede Manden til højre sig lidt frem og sagde: "Deres Velbaarenhed siger os ikke Sandheden. Hvad har De at gøre med Dr. Nikola?" Jeg samlede al min Aandsnærværelse. "Hvem er Dr. Nikola?" "Det er den Mand, som De har besøgt to Aftener i Træk," sagde Manden, der først havde talt. "Vil De sige os, hvilke Ulykker De og han udklækker sammen."

Da saa Svampen blev ført til hans Næse, holdt hans Modstand efterhaanden op, og lidt efter laa han i Nikolas Arme lige saa hjælpeløs, som om han var død. "Ja, det var den ene," sagde Nikola roligt, medens han lagde ham ned paa Gulvet. "Nu skal vi have fat i de andre. Tag denne Fyrs Dragt paa saa hurtigt, som De kan."

Men der er ingen Tid at spilde. Kom her ind, Laoyeh!" Vi gik ind i det inderste Værelse, og Nikola aabnede en lille Æske, han havde med. Han sagde til Manden, at han skulde sætte sig paa Gulvet, og han gav sig med vidunderlig Behændighed til at forandre hans Udseende.

Jeg strakte naturligvis uvilkaarligt Hænderne ud, men saa greb han mig om Haandledet." I nogle Minutter talte Nikola ikke; han gik op og ned i Værelset som en Tiger i sit Bur. "Det vil bringe os i en slem Forlegenhed," sagde han tilsidst, "og en eneste Fejltagelse vil ødelægge det hele.