United States or Saint Martin ? Vote for the TOP Country of the Week !
Om Formiddagen, naar Nina sad hos hende, laa Stella i en Feberdøs, halvt slumrende af Nattens Opium, som først virkede henad Morgenstunden; undersiden aabnede hun Øjnene, nikkede til Nina eller bad om lidt Gelée, slumrede saa ind igen. Der var ganske mørkt, en enkelt Lysstribe faldt gennem de lukkede Gardiner ind over Sengen, ellers var det Nat. Stella vilde ikke se Lyset.
Og da han havde set Flammerne slikke op over Taget, havde Angesten grebet ham, og han var løbet som en vild bort gennem Skoven og op over Markerne og hjem .... Enkebaronessen havde under Sønnens Skriftemaal siddet stille og tankefuld og klappet hans Haand. Ja, sagde hun nu og nikkede ud for sig men naar man vil gøre den Slags Ting, maa man prøve sig selv først, min Dreng, om man er stærk!
-Ja, sagde Lars efter en Stund betaenksomt: nu er de vaek, sagde han, og Husmanden nikkede til Bekraeftelse. -Saa skulde vi nok flytte det til Skovrideren, sagde Tine, lavt som for, og gik, fulgt af Sofie Indepige, der skulde hjaelpe. I Gangen aabnede hun Doren til Dagligstuen.
Karl, der havde fulgt Dressuren, alvorlig, under smaabitte Sug af Cigaren, nikkede og sagde, med sit betænksomme Udtryk: -Det var en Springer for Kate. Ida havde ikke forstaaet straks men nu rejste Karl sig: Jeg maa s'gu hilse paa Direktøren, sagde han, og hendes Haand faldt bort fra hans Knæ, ned, overmod Stolens Arm.... -Der er Herrens Overflødighed, sagde han og stak sin Arm ind under hendes.
Jomfru Stine blev staaende i Husdøren og nikkede, men Jomfru Helene bøjede Blomsterne i Stuevinduet til Side med en sirlig Haand og smilede bare. -Moder, sagde den ældste Dreng, naar de kom ned paa Vejen, Jomfru Stine har Øjenbryn ligesom Lars Forkarl. Jomfru Stine havde Mandfolkeøjenbryn over et Par Ungpigeøjne. Moderen elskede at lade sin ældste Pode snakke.
-Aa Tak, Tine, De er god, sagde Fru Berg og skuttede sig lidt i Sengen. -Og saa lukker De nok et Vindu op, Tine, bad hun og nikkede, mens hun puttede sig under Taeppet. Fru Berg elskede at faa det sidste Blund med den friske Sommerluft hen over Sengen. Mens Tine stod og lagde Kringlen, kom Skovrideren hjem gennem Gaarden og stansede foran Kokkenvinduet.
-Over til Gaarden ... Stern har skrevet ... Det kom alt med den samme ynksomme Hast, som legede hun »Hund og Hare« med sine egne Tanker ... Han er der ... Og der er saa smukt nu ... nu det bli'r Foraar, har han skrevet, sagde hun. -Men hvorfor vil du rejse netop nu nu, da du ikke er rask, sagde Asta. -For jo, sagde Mathilde og nikkede.
Og Dyrene gjorde omkring og for ind i Skoven. Man saa et Øjeblik deres hvide Bagdele vise sig og forsvinde mellem det høje Græs. Kviste knækkede. Blade raslede. Og Familien var forsvunden. Hvor var de dog søde! sagde Karen og lænede sig betaget tilbage paa Bænken. Hva' Frøken Jansen, ikke? Jo, nikkede Frøkenen yndige! ... Hvad var det for Dyr, Baby? spurgte hun smilende. Raadyr!
Der blev en lille Stilhed, og Admiralen sagde: -Ja, det er s'gu en forbandet Historie; mens Fru Mourier, der nikkede bestemt, to Gange, ned mod sit Silkebryst, sagde over til Fru von Eichbaum som en Tilstaaelse: -Jeg holder nu af hende. Og man hørte Fru Schleppegrell, der talte igen, sige, i en lang Ordstrøm: Gud, Du véd da, Vilhelmine, at jeg kaster ikke med Sten
Han gav Dick et kraftigt Haandtryk og nikkede kort til de Sorte. "Englændere?" spurgte han. "Nej, vi er Amerikanere," svarede Dick. "Nord eller Syd?" spurgte han videre. "Nordamerikanere." Denne Oplysning syntes at begejstre den Fremmede, der atter rystede Dicks Haand med sand Entusiasme over at have fundet en Landsmand. "Og hvordan Pokker er De kommet hertil?"