United States or Sri Lanka ? Vote for the TOP Country of the Week !


Men Emmelys Hoved blev liggende paa Puden, magtløst som var det skilt fra Kroppen: -Nej, jeg kan ikke ... -Nej, nej, det gør saa ondt. -Saa, saa, nu kommer Doktoren. Baronessen talte næsten vissende som til et spædt lille Barn: -Nu kommer Doktoren. Den Syge blundede hen, Brystet gik op og ned. Ida stod i Krogen og græd stille. -Sover hun? hviskede Preben. -Ja.

-Nej ifjor var det knap man fik Nodderne bjerget. -Men i 59 havde vi Skovtur i Oktober, sagde Fru Berg. Herluf raabte, lidt derfra, mellem Traeerne: Tine skulde komme, Tine maatte komme derhen. Det var en svaer og bojet Gren, der hang som en Gynge, taet ved Jorden. Herluf vilde op, og Tine gyngede, saa han graed og lo. Saa skulde hun selv op. Fru Berg vilde gynge hende: -Op Tine op.

Der blev stor Glæde og megen Undren, da Drengen kom hjem. „Har du fanget et Rensdyr?“ raabte nogle i Munden paa hinanden. „Nej,“ sagde Drengen, „det er Kæmpen paa Kingigtok's Tinde, der har fanget en Kapiarfik.“ Og saa sagde han dem, hvad Kæmpen havde betinget sig og formanede dem meget til at være fornuftige.

Hans Læber var saa hvide som hans Skæg. -Og Konferensraaden næsten rejste sig, i en overmægtig Følelse af Triumf : -De er til Udbetaling straks. Han rakte den sunde Haand frem mod en Klokke paa sit Bord, men han førte den atter tilbage: -Nej, sagde han, og han vidste maaske ikke en Gang selv, om han handlede af Medlidenhed eller af Grumhed: -Tag Nøglerne selv.

Der er noget saa koldt og kynisk i hans Ansigt. "Hør engang, Evangeline," sagde han endelig, "der maa tages en Bestemmelse for Dem jeg kan ikke tillade Dem at drive saaledes af Sted for Vind og Vove. Jeg er jo mere eller mindre Deres Formynder det maa De jo kunne forstaa." "Nej, det kan jeg slet ikke," svarede jeg. "De umulige lille Heks!" Han kom nærmere hen til mig.

Og man kan vel ikke gaa uden? Tror De?" "Kære Frue det Spørgsmaal har jeg virkelig ikke sat mig ind i." "Nu tænker De paa noget uartigt. Fy Dem an, jeg vil ikke se Dem for mine Øjne mere." "Aldrig mere?" "Nej aldrig mere. Nu kan De gaa hjem til Deres lille Kæreste.

-Nu skulde Konferensraaden hvile, sagde Frøken Erichsen og gjorde sin Haand løs. -Nej, lad Hansen komme ind. -Nu, Hr. Konferensraad? -Ja, det haster. Frøken Erichsen gik over Gulvet og aabnede Paneldøren: -Hansen, kaldte hun og lukkede atter Døren.

Skal jeg ikke ... Nej, nej! Det er straks forbi! Jeg beder Dem, sæt Dem! Hun satte sig tøvende paa Bænken ligeoverfor. Og saaledes sad de nogen Tid i Tavshed. Endelig løftede Mascani Hovedet. Det er her omme! sagde han og lagde en Haand bag om Nakken og bøjede Ansigtet opad.

Og Adolf havde taget dem med en Floskel: »skønt det egentlig ikke behøvedes«. Da han havde faaet Tøjet paa for at gaa, vendte han dog pludselig om og gik ind og kyssede den »Gamle«. Hun var saa glad: maaske det dog kunde lette lidt for Konstantin tænkte hun. ... Nej, Penge var der ikke mer ... Men hans Tanker søgte om Værdier, Ting at gøre i Penge, noget, hvorpaa man kunde faa penge....

Men han siger: Nej, for at I ikke, når I sanke Ugræsset sammen, skulle rykke Hveden op tillige med det. Lader dem begge vokse tilsammen indtil Høsten; og i Høstens Tid vil jeg sige til Høstfolkene: Sanker først Ugræsset sammen og binder det i Knipper for at brænde det, men samler Hveden i min Lade!"