United States or Burundi ? Vote for the TOP Country of the Week !
Derfor kan hun ikke tilgive sin Mand, at han svigtede hende. „Tal ikke om den skamløse!“ siger hun, naar man nævner ham. Men paa den anden Side syntes Emanuel heller ikke at være falden ganske til Ro ved Kirkens Afgørelse.
Det er mig ... græd Stemmen. Hvad for en mig? Lisbeth ... den nye Gaasepige ... Hvor er Rikke? Jeg ... véd ... ikke ... hulkede Barnet. Hun ligger ovre ved Forvalter Larsen! raabte saa en raa Mandfolkerøst i Sengen ved Siden af. Der render hun over hver Nat, naar hun ikke er ovre hos Dig ! sagde en anden. Gaa Du dér over og hent hende, Nils Fallit! grinede en tredje.
Jeg følte mig stolt over denne Opdagelse. Naar Lignende senere er hændt mig, har det naturligvis ogsaa moret mig, men jeg har vidst, at det kunde Mange gjøre mig efter; Kjenderskabet er ikke det Væsentlige ved Kunstbetragtningen.
Naar han maatte blive Rytter mellem Kongens nærmeste Folk . . . Da han gik ned ad Gaden, var han bøjet som en gammel Mand. Han havde i mange Aar længtes efter at komme i Kongens Brød, og idet han nu følte sig varm af Glæde over at være ved Maalet, knugedes han tillige ned af den dybeste Ynkelighed. Samme Dags Aften var der stort almindeligt Bal paa Slottet.
Men Apollon kan ogsaa frelse . Sygdomme opfattes ofte af primitive Folk som en Urenhed, man kan fri sig for ved visse Ceremonier; i simplere Tilfælde kan Mennesker selv besørge Renselsen, som naar Grækerne i Iliadens første Sang selv afvasker Pestens Besmittelse og kaster Smudset i Havet. I vanskeligere Tilfælde maa man ty til Apollons Hjælp; han kan rense og helbrede.
Da tilbragte hun Eftermiddagen i Riddersalen. Til daglig kom hun der ikke: hun følte noget som Sky for Slægtsbillederne, hun havde tilbedt; og hun syntes, at Salens Luft faldt over hende som en Gru af Formastelighed og Trods. Men nu, naar hendes Hoved brændte af Bods Sang, gik hun derind for at haane dem, Billederne paa Væggen.
Han sagde "Bur r r r" flere Gange og fløj af Sted til Spisestuen med mig hængende ved sin Arm, og han mumlede, at man kunde ikke forlange noget af en Kok, naar man lod Maden vente! Saa jeg ventede noget vidunderligt i Retning af Mad; men den er ikke halvt saa god som den, vor Kok lavede paa Branches.
Han har vidst om det i Aarevis, ligesom jeg, men jeg tror, at Mænd er nogle underlige Skabninger, og han kan maaske fatte Uvillie imod mig. Jeg er ikke af en Type, som enhver synes godt om. Mit Haar er alt for rødt, skinnende, mørkt, ildrødt som en Kastanie, naar den falder ud af sit Hylster, men det lyser som Metal.
Den lod sig ikke overdøve af den højrøstede Passiar i Villahaverne, af de unge Fiskeres Latter, naar de holdt deres Fyraften sammen med Pigerne henne paa Baadpladsen ikke af Larmen fra de hjemvendende Skovgæster eller af de hæse Brøl fra Sunddamperne, der som svømmende Sagndyr med røde og grønne Ildøjne skød sig frem gennem Sundet ... Om Dagen gik Anna og Flyge jævnlig op i Skoven sammen.
Jeg forstaar ikke ... De, en Herrens Tjener? sagde Baronessen forvirret. Undertiden fristes jeg til, vedblev Præsten uden at høre paa hendes Bemærkning Undertiden fristes jeg til, naar jeg staar foran «Herrens» Alter eller paa Prædikestolen, at raabe ud over Menigheden med min naturlige Stemme, at det er Løgn alt sammen, det jeg staar og bavler frem med min fedeste Søndagsrøst!
Dagens Ord