United States or Guyana ? Vote for the TOP Country of the Week !


Men undertiden, naar det var blevet helt mørkt paa Loftet, kunde han vækkes af sine Drømme af en isnende Angst, han sad længe stille uden at turde røre sig og uden at turde aande, og han spejdede ud i Mørket med store Øjne. Saa pludselig fo'r han op og stormede hen til Trappen med Fingrene stoppet helt ind i Ørene. Han syntes, nogen var efter ham hen ad Loftet.

At faa Adgang til den er næst efter Æreslegionskorset det højeste Maal, der kan sættes for en parisisk Ærgjerrighed. Ingen Anstrengelser er for titaniske, ingen Offre for enorme, naar en Première-Billet kan blive Resultatet af dem.

Men kan en hvid Mand gøre det, kan vel ogsaa jeg!“ tænkte Manden. Ved Linens ene Ende saa han en Økse, og den kastede han først ud i Søen, da han var bange for, at man skulde hugge Tovet over, naar han var kommen ud. Saa entrede han ud i Armene, og det gik let for ham, da han var meget stærk; men der var langt mellem de to Fjældtinder ...

Thi Synet af dig er blevet mig en Vederstyggelighed! Nu tog Stine det Parti at give sig til at græde. Aldrig havde jeg dog tænkt det ! sagde hun og løftede Forklædet op til Øjnene. Herregud, at jeg skulde jages fra Gaarden med Spot og Skam! Og hvor skal jeg gaa hen og skaffe Føden og Klæderne til Børnene, naar Pastoren slaar Haanden af vos? Og hvad vil Manden si'e!

Han havde i hint Øjeblik, da Margrete sagde: "Naar De ikke vilde være Skuespiller," ligesom følt et Islagen lægge sig over alle sine Lemmer, han var blevet berørt af en rent legemligt stivnende Fornemmelse. Saa var han faldet sammen i Sløvhed. Nu først vaagnede han. De havde siddet noget tavse. Hoff havde rejst sig, han tog en Flakon, hvis Indhold han hældte ned ad sin Ryg.

Der var kommet saadan en underlig Stirren i hendes Blik og hun tænkte, havde kun tænkt det ene, siden hun kom: Hvis han blot vilde sige mig, naar han ikke kommer. Men pludselig smilte hun ved Tanken om Karls altid sorgløse Ansigt: -Men han tænker ikke paa det, sagde hun og blev ved at smile. Der lød to Slag paa Døren, og hun fløj op. -Er det Dig? sagde hun.

Brød den ud, maatte Berg med som Reserveløjtenant, og han vilde have sin Kone og Herluf bort i alle Fald: i Skovridergaarden maatte der dog ansættes en Vikar. Og han vilde være roligere, naar han vidste Kone og Barn i Behold hos sin Fader og Søster i København. Hun gav efter; iaften skulde de, hun og Herluf, rejse med Dampskibet, som anløb Sønderborg ud paa Natten.

Han kom tæt hen til mig. "Fordi," vedblev jeg, "hvis det er det, tror jeg, at hvis det altid er Begyndelsen saa bryder jeg mig ikke om at begynde jeg har ikke den mindste Smule Lyst til at kysse nogen jeg vilde simpelthen hade det." Hr. Carruthers lo. "Aa, De er, naar alt kommer til alt, kun et Pattebarn!" sagde han. Det ærgrede mig. Jeg rejste mig med stor Værdighed.

-Jeg tænkte det, stønnede Hendes Naade: Har Du set ham? Sofie svarede ikke straks: -Jægermesteren har talt med Hans Excellence. -Naar? -Under Modtagelsen. Hendes Naade stønnede paany og bed de hvide Læber sammen: -Gaa, sagde hun saa sagte, at Pigen næppe kunde høre det. Døren blev lukket. Hendes Naade havde pludselig rejst sig og gik hen over Gulvet.

-Men det forstaar sig, ogsaa i Schweiz maa man jo nøje kende Mærkerne. Naar Tanterne kom tilbage, hvilte de. Det vil sige, at de sov to Timer, indsvøbte i Uldtæpper. -Lille Du, sagde Tante Bothilde, der er kun Uld. Franskmændene, der er Folk, som vil bevare sig rørige, har altid Uldmadratser. -Oven paa deres Springmadrats, sluttede hun efter et Sekunds Forløb.