United States or Comoros ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han støttede Hovedet i sin ene Haand, og hendes Tanker var langt borte. Pludselig mærkede hun, at "Jomfruen" var der endnu: Er der mere, spurgte hun. -Ja Deres Naade der var en Ting, jeg gerne vilde sige Deres Naade. Ellen lod atter Haanden falde ned: Og det er, spurgte hun. -Det gør mig ondt meget ondt ... men der maa være en Tyv her i Huset. -En Tyv, Jomfru Svendsen?
Baronen . Hendes Naade mener min Datters Trolovelse med Kammerjunkeren, som skal gaae for sig idag. Captainen . Ah, jeg gratulerer ærbødigst, Hr. Baron feirer also en dobbelt Fest. Gjæster . Gratulerer ærbødigst! Ønsker underdanigst til Lykke! Magister Søren er nok desuden ikke ret færdig med sin Middagslur ... ha, ha, ha! Baronen behagede at henvende Ordet til mig?
-Ja, sagde Hendes Naade, der vistnok var distrait, thi hendes Øjnes Udtryk ligesom fulgte hele Tiden ikke med hendes Ord: -Hendes Majestæt Dronningen har i denne Tid gennemgaaet meget.
Ogsaa han vilde ubetinget have foretrukket at blive nede i den gemytlige Dansesal! Naa, er I der, Børn! smilede Hendes Naade og sukkede lettet. Det holdt nok haardt at rive sig løs? Ja, vi er slet ikke sultne, Mama! Jo-o, lidt maa I spise .... De unge Damer tog Plads. Og Maaltidet begyndte. Der blev ikke vekslet et Ord under Taflet.
Og hans spøgefulde, lidt bjørneagtige, men særdeles velmente Bemærkninger til Karen og Kaninen, ventede de forgæves paa. Og naar Maaltidet var til Ende, rejste han sig brat, brummede: Velbekomme! og gik ind paa Kontoret og lukkede Døren efter sig. Hendes Naade og de to Pigebørn skævede ængsteligt hen til ham; og Baronessen forsøgte et Par Gange at indlede en Konversation.
Den dumme Dreng havde taget Pistolerne ud af Saddelhylsterne, da han skulde kampere for Natten. Nu svang han Sablen imod mig og udstødte en eller anden Trusel. Han syntes ikke at forstaa, at han var ganske overgivet til min Naade og Barmhjertighed. Jeg holdt Violette tilbage, indtil der ikke var stort mere end en Landselængde imellem Hestene. "Rendez-vous!" brølede han.
Sofie svarede ikke men saá paa sin Frues Ansigt som den, der har forstaaet alting længe. -Men der er ingen, som kender Hvide, sagde Hendes Naade, hvis Læber paany var blevet smalle som før; og hun løftede Haanden, at Tyendet kunde gaa. Da Døren var lukket, tog Hendes Naade en Nøgle frem og aabnede Skrinet foran sig.
En Herre med store Whiskers rejste sig fra en Stol. -Det er Grevinden af Waldeck, med hvem jeg har den Ære? sagde han. Priorinden nikkede og satte sig paa en Stol ved Døren. Hun vilde være falden ellers. -Ja. Det er mig. De ønsker at tale med mig. Vil De tage Plads. -Ja, Deres Naade.
Dagens Ord