United States or Laos ? Vote for the TOP Country of the Week !


Inde i Kabinettet jodlede Julie, mens Asta sad i Mørket. Det var nær ved Midnatsstunden, da Babette og Benoit gik fra Gilde gennem Lunden: Der var mørkt og fælt hu, ha! Stakkels Knøs han gøs med Rette. Faldri faldrala fari lari lette. Aa jeg ryster, sa' Benoit. Aa din Kryster, sa' Babette. Saa holdt hun op og slog Klaveret i. -Asta, kaldte Moderen ind gennem Stuerne. -Ja, Mo'er.

Og dette just, fordi I kende Tiden, at det alt er Tide, at I skulle stå op af Søvne; thi nu er vor Frelse nærmere, end da vi bleve troende. Natten er fremrykket, og Dagen er kommen nær.

Skønt jeg undrede mig over, hvad det kunde være for en Hemmelighed, han havde, gjorde jeg, som han ønskede. I en Lænestol nær ved Vinduet sad der en Dame og syede. Damen var Gladys! "Wilfred!" udbrød hun, idet hun sprang op og blev ganske bleg, for hun kunde neppe tro sine egne Øjne. "Gladys!" svarede jeg, idet jeg tog hende i mine Arme og kyssede hende.

Derfor kommer i Hu, at fordum I Hedninger i Kødet, I, som bleve kaldte Forhud af den såkaldte Omskærelse, der sker i Kødet med Hånden, at I den Tid, uden for Kristus, vare udelukkede fra Israels Borgerret og fremmede for Forjættelsens Pagter, uden Håb og uden Gud i Verden. Nu derimod, i Kristus Jesus, ere I, som fordum vare langt borte, komne nær til ved Kristi Blod.

Derfor vandrede Jesus ikke mere frit om iblandt jøderne, men gik bort derfra ud Landet, nær ved Ørkenen, til en By, som kaldes Efraim; og han blev der med sine Disciple. Men Jødernes Påske var nær; og mange fra Landet gik op til Jerusalem før Påsken for at rense sig. Da ledte de efter Jesus og sagde mellem hverandre, da de stode i Helligdommen: "Hvad mene I? Mon han ikke kommer til Højtiden?"

Malcolm sad til sidst ganske tæt ved mig og vilde hjælpe mig med Esserne men jeg kan ikke udholde, at nogen sidder saa nær ved mig; saa jeg væltede Bordet, og han maatte pille alle Kortene op fra Gulvet.

Damen Julie sang "Skorstensfejeren": Skorstensfejeren August har til Vaabenskjold en Kost.... Bai dundrede, saa han var nær ved at slaa Toddyglassene sønder: -Hva' si'er du, Tik, sagde han. Katinka fór sammen, hun havde slet ikke hørt efter. Jo, sagde hun. -Kvik, sagde Bai, kvik. Han klappede igen. -Romancesangerinden Frøken Mathilde Nielsen, raabte Frøken Julie.

Hun speidede efter hans Ansigt, mens han satte sig nær ved Flygelet: -Nei intet: og hun hørte op at spille. Greven slog Benene over hinanden og strakte sig let i Stolen. -Nei han var uskadelig. Hun skiftede Plads, satte sig hen i den lille Sofa og spurgte, hvem der var af Gæster. Greven fortalte. De talte om forskellige Ting. -Er Carl kommen hjem, spurgte saa Greven. -Jeg tror ikke

Lady Merrenden forestillede os for hinanden, og saa kom Lord Merrenden ogsaa ind, og vi gik alle ned til Lunch. Det var et temmelig lille Bord, saa vi sad alle nær ved hinanden og kunde tale sammen. Spisestuen var umaadelig stor. "Jeg tager altid dette lille Bord, naar vi er saa faa," sagde Lady Merrenden. "Det er mere hyggeligt, og man føler sig ikke saa isoleret." Hvor jeg var enig med hende.

Den aabne smukke Plads, omgiven af monumentale Bygninger, bredte sig stille og næsten ubefærdet under os, medens det vrimlede hen over Elbbroen; de skovbevoxede Høider laa badede i Sollys og syntes ganske nær. En Følelse af uendelig Lykke og Rigdom overvældede mig. Du sukker! sagde Minna, der lænede sig til mig. Det er kun, fordi jeg er altfor lykkelig, langt mer end jeg fortjener, svarede jeg.