United States or Bouvet Island ? Vote for the TOP Country of the Week !
Arabiske Møer, slunkne og smidige som Leoparder; frodige Jomfruer fra de rige Gaarde i Polen, smaa blomsterstøvede Væsner fra det inderste Asien, og Kvinder, som ingen Evropæer saa, fra Øerne i Havet. Paa alle er der Forskel i Højde og Alder og Skabning, som de er ulige i Sind og Tanke.
Og nu synger jeg ikke længer: »hive langsomt fra Land de bergenske Møer snart vi møde kan ohi ohøi!« men naar Dagen er til Ende, og Propædeutiken bliver lagt til Side, saa staaer jeg i Vinduet og seer, hvorledes Solen sagte synker bag Voldens Træer, og idet jeg trommer med Fingrene paa Ruden, synger jeg ganske sagte, saa hverken Gamle eller Corpus Juris kan høre det: »Ak bare jeg havde Examen endt!
Altsaa: her var baade Tilbøjelighed og et Fornufthensyn, følgelig burde jeg forlove mig med Andrea Margrethe, og burde jeg forlove mig med Andrea Margrethe, saa burde jeg forlove mig strax: =qvod erat demonstrandum=. Det var, som om en tung Steen var falden fra mit Hjerte, jeg følte mig saa fri og let som en Fugl i Luften, og idet jeg atter gik gjennem Haven tilbage til Præstegaarden, sang jeg af fuld Hals: »Hive langsomt fra Land de bergenske Møer snart vi møde kan ohi ohøi!«
Forrest gik Jerck og Susanna. Paa den anden Side af hende rokkede Mendel Speyer; noget bagved kom den unge Morian, han havde talt med. Derpaa hele den glade Sværm af ærlige og renlivede Folk fra Staden, Skomagere og Fiskere, Studenter, Barselkoner og Møer. Ned ad Vimmelskaftet gik det langsomt, langsomt, thi Susanna ravede under Byrden.
Himlen bredte sit straalende klare Paulun ud over vore Hoveder; paa begge Sider af Veien stode Træer og Buske i deres Juleklædning, det vil sige Rim paa alle Grene og Qviste, og nikkede til os, Luften var saa frisk og let, det var, ligesom man kunde flyve; det var umuligt at tie, jeg maatte synge min Yndlingssang: »Hive langsomt fra Land! hive langsomt fra Land«, selv Corpus Juris istemmede: »De bergenske Møer snart vi møde kan«, medens Gamle brummede Omkvædet: »Ohi ohøi! ohi ohøi!« med sine halvanden Tone, for mere har han ikke.
De bergenske Møer snart vi møde kan Ohi ohøi! ohi ohøi!«
Jeg stod i Vinduet, saae ud i de dunkelviolette Skyer, bag hvilke Solen var gaaet ned, og trommede ganske sagte paa Ruden: »Hive langsomt fra Land de bergenske Møer snart vi møde kan ohi ohøi!« Paa en Gang siger Gamle: »Hør, Frederik, skal vi tage Nicolai med til Nøddebo imorgen?« »Nicolai har vist ingen Penge«, svarede Corpus Juris.
Og nu begyndte vi atter at dandse, og vi dandsede Cotillon, og hun gav mig sin Sløjfe, og jeg gav hende min Sløjfe, og jeg var i den syvende Himmel, og jeg begyndte tilsidst at synge ganske høit: »hive langsomt fra Land de bergenske Møer snart vi møde kan ohi ohøi!« indtil Gamle kom hen til mig og sagde, at jeg maatte være stille, akkurat, som han pleier at gjøre hjemme paa Vestergade, naar vi sidde paa vort Værelse og læse sammen, og jeg pludselig begynder at synge.
Dagens Ord