United States or Western Sahara ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg kender ham; thi jeg er fra ham, og han har udsendt mig." De søgte da at gribe ham; og ingen lagde Hånd på ham, thi hans Time var endnu ikke kommen. Men mange af Folket troede på ham, og de sagde: "Når Kristus kommer, mon han da skal gøre flere Tegn, end denne har gjort?" Farisæerne hørte, at Mængden mumlede dette om ham; og Ypperstepræsterne og Farisæerne sendte Tjenere ud for at gribe ham.
Han sa'e, at det vilde ikke vare længe, forinden baade han og jeg skulde klæ' vos a' li'e midt for hele Menigheden! Krestus Jesus! mumlede Amalie og korsede sig. Er det en Præst, der kan føre saadan Ord i sin Mund!
Hvad bilder han sig ind! mumlede han, da Moderen foredrog Brevet for ham. Tror han, jeg er ved at krepere! Jeg skal sgu vise ham, at jeg skal leve og styre Næsset hundrede Aar endnu! Den Vindbøjtel! Og den gamle havde pustet til Sønnens Vrede og gjort sig al mulig Umage for at smede, nu Jærnet var varmt og hvidglødende.
Han var jo hos Borgmesterens i Søndags! bruste det ud af ham, og hans Øjne lynede. Ja, det er sandt, det var han jo ogsaa! Det havde jeg rent glemt! smilede hun. Atter følte Baronen sig halvt afvæbnet; han var jo ikke videre bevandret i den ædle Forstillelseskunst. Hvorfor har du ikke fortalt mig det før? mumlede han.
Han klædte sig paa og gik ned: -Nu gaar jeg, sagde han. -Naa. Tanten skulde til at tage fat paa »Tavlen«. Hvis du saa vilde huske iaften at lukke Gadedøren lidt sagtere. Herluf mumlede og kom afsted. Han dansede paa Hr. Bonnesens Kursus ved Holmens Kanal. Ynglingene tog Dansesko paa i Forstuen: God Aften, Hr. Bonnesen God Aften, Hr. Bonnesen, traadte hver ind og skrabede ud.
En anden En var vel ogsaa et Menneske eller var man det ikke? Hansen-Maagerup blev saa betuttet, at han følte sig ganske svimmel. "Men lille Fru Jensen," mumlede han, "lille Fru Jensen dog ..." Men Fru Jensen vilde intet høre. Hun blev mere og mere ubændig.
Vor kinesiske Ledsager bankede paa Døren med Næven, og efter det tredie Slag blev den aabnet. Laohwan sagde noget til Dørvogteren, som derpaa lod os komme ind. "Der er kun én Sol," sagde Dørvogteren ydmygt. "Men der er mange Stjerner," svarede Nikola, hvorpaa Manden førte os hen til en anden Dør i Gangen. Dèr mumlede han et Par Ord.
Da han kom hjem efter Visitten, fandt han et Brev liggende, der var eftersendt fra Cranleigh. »Hvor jeg dog er en Hykler!« mumlede han. »Hvor vilde Præstens her dog foragte mig! Og Mimi ja, hun mest af dem alle ...« Resolut lukkede han Brevet op: »Vær saa venlig at sende os Manuskript Nr. 4: »Hvad skal vi tro paa?« Det er allerede tre Dage forsent!
Den døvstumme fløj ind i Alkoven efter Kappen; og Fru Juliane gik hen til Vinduet og løftede Gardinet til Side for efter Sædvane at kaste et Blik over til den østre Fløj, hvor Sønnens Kontor laa. Det gav et Sæt i hende, og Haanden, der holdt Gardinet, rystede. Hum! mumlede hun. Hvad er nu det for Abekattestreger igen!
Thomas, Thomas. Atter hørte han Slagene i Prækestolen, og atter saa han de sænkede Ansigter lude frem over Salmebøgerne. Alle nikkede de og mumlede de: Thomas, Thomas. Han greb for sig i Væggens Fjæl for ikke at falde. Sludder og Vrøvl, han stod jo fuld her ved Gavlen af Huset og kunde umulig høre, hvad Præsten sagde derinde i Kirken. Han kunde jo ikke høre en Lyd. Men alligevel.
Dagens Ord