United States or Vietnam ? Vote for the TOP Country of the Week !
De er til daglig Brug bestandig ved deres Gjerning, Uger, Maaneder igjennem uden Hvile. Det er en stor Vildfarelse, naar man bilder sig ind, at Pariserne altid er paa Farten for at more sig. Tvertimod, intet andet Folkefærd er saa sparsommeligt med sine Fornøjelser som de. Kig ind i Portnerens Celle, Han er i Regelen Haandværker ved Siden af, Skrædder, Skomager eller Sligt.
Men hun kan ikke fatte, at jeg vil have, en Kvinde skal være sagtmodig. Hun tror, hun skal more mig jeg siger: lad os bare være fri. Vil hun more sig selv det er noget andet. Men maa jeg saa bede om, hun gør det, naar jeg ikke er til Stede." "De er meget liberal." "Det er jeg. Men man gifter sig jo ikke for at faa sine Nerver ødelagt. Gør mig den Tjeneste at holde hende lidt med Munterhed.
Men ved Siden af denne faste og fluktuerende Befolkning er der de nomadiserende Gjæster, Søndagspublikumet, som kun kommer for nogle Timer, og som kommer for at more sig, den lange Skare af smaa Bestillingsmænd, som aldrig naaer op paa "Rentens" grønne Gren, eller af smaa Haandværkere og Handlende i de unge Aar endnu, da Slidet først lige er begyndt.
Tænk hvor indelukket jeg vilde føle mig! og saa maaske høre Latter nedenunder! Jeg kan altid more mig over at se paa Ansigter, om ogsaa de er kedelige.
"Ja ... det...." Professoren blev ved at more sig, det kunde man tydelig se. "Jo, tror Professoren ikke, at de største Hyklere ogsaa hykler for sig selv?" "Kan nok være, min unge Ven, kan nok være jo, lad os saa se, hvordan De vil gøre det." Og Professoren og William gav sig ivrigt til at stille Stolene op som forleden. "Hvem har De talt med om den Rolle?" spurgte saa Professoren.
»Ja kunde De nu finde paa en eller anden lille Ulykke at more os med i Aften, Nicolai«, sagde Præsten, »saa skulde jeg endda tilgive Dem al den øvrige Fortræd, De har voldet mig.«
Da Dansen var forbi, gav Baronen sig tilsyneladende rolig til at samtale med nogle af de omkringstaaende Gæster, klappede dem nedladende paa Skulderen og sagde, at de skulde bare hænge i med at more sig, Natten var deres egen!
-Uh, sagde han misfornøjet, men pludselig smilte han: -Vi fik ikke Foraar den Gang. -Nej, vi kommer nok ikke i Skoven. -Men, sagde Karl og skød afgørende Hænderne ned til Bunden af sine Lommer: Saa vil vi ud at more os. Ida lo: -Hvordan? sagde hun. -Ud et Sted en Aften at spise. Vi kan jo ta'e en anden med. -Det var da værre, sagde Ida hastigt.
Pariserne er et for ceremonielt Folkefærd til at kunne more sig i Stuer; den gode Tone paalægger dem Hundreder og atter Hundreder af minutiøse Hensyn, som gjør dem stramme og stive inden fire Vægge. Udenfor derimod giver man Konveniensen en god Dag.
Dagens Ord