United States or Burkina Faso ? Vote for the TOP Country of the Week !
Fordi Fader igen har sendt Moder et Brev, hvori han baade kalder hende »Højtærede Fru Line Uldahl« og siger »De« til hende og »vil Fruen være af den Godhed!« Han er en rigtig gammel Abekat , er han; og jeg tror aldeles ikke, at Du har Ret i, hvad Du paastod i Torsdags, da vi havde vor yndige Samtale inde i Kabinettet, at han er et ulykkeligt Menneske . Han er ond , er han, og vigtig og skabagtig , og var jeg i Moders Sted, saa sendte jeg ham hans Breve uaabnede tilbage!
Og saa blev det koldt, og Havedøren blev til et Vindu, og Moder lo ad Fader, naar han gik i sine store Træskostøvler til Skoven og slog paa Ruden til Farvel. Moderen sad ved Vinduet om Eftermiddagen, Herluf stavede med Bogen i hendes Skød; siden saa' han Billeder, liggende paa Gulvet, paa Maven, mens Moderen syede Plejlens Lyd hørte man gennem den stille Gaard.
Paa Gulvet laa en lille, syv-otte Aars Pige og legede med et Spil gjennemsigtige Kort af den Slags, som sælges i Smug paa Boulevarden. Det var Moder, Sønner og Datter. Den Lilles oprørende Legetøj forklarede, hvad der var hendes Brødres Levevej, og hvorfra, den forholdsvise Velstand i Stuen kom. Der stod endogsaa Rester af Kjød og Vin paa Bordet. Himlen skal vide, at de har været dyrt betalte.
Vi kom til en gron Banke og vi gik derop. Vi saa Kirken hjemme og andre Kirker og mange Huse, som jeg endnu ser ligge mellem Gront. Og Moder tog mig op, og hun pegede paa Sted efter Sted over Landet, til hun taug igen og kun graed og graed.
Han fik Taarer i Øinene, naar han talte om Moderen, der havde boet hos ham og var død for et halvt Aar siden, hvad han allerede havde tilskrevet mig. Hun laa begraven i Dresden ved Siden af sin Mand. »Og Minna?« spurgte han. »Vi havde Brev fra hende, da Moder var død, men dèr talte hun saa lidt om sig selv. Har du seet hende?« »Kun i Forbigaaende, hun bemærkede mig ikke.« »Hm.
Jeg mindes en mørk Dag, da Solen i det sidste Øieblik brød frem under Skydækket, og Rudernes pludselige Illumination flammede ned over Strømmen; det var, som om Moder Elben havde afsløret sin Festhal en Kolonnade af vundne Søiler drevne af det pureste Dukatguld.
Og hun kom ind i Sakarias's Hus og hilste Elisabeth. Og det skete, da Elisabeth hørte Marias Hilsen, sprang Fosteret i hendes Liv. Og Elisabeth blev fyldt med den Helligånd og råbte med høj Røst og sagde: "Velsignet er du iblandt Kvinder! og velsignet er dit Livs Frugt! Og hvorledes times dette mig, at min Herres Moder kommer til mig?
Om Aftenen tog han ogsaa undertiden Moder med hen paa en Ølstue; det var en Rest fra deres Ægteskabs første Tid, da hun hver Aften havde ledsaget ham.
Han var jo kødeligt Næstsøskendebarn til Fætter Karls paa Kærsholm. -Dem fra Kærsholm, der var gift med Lundgaarder i to Led. Og hun begyndte at fortælle om Huus og om hans Moder, der var en Lundgaard af de Lundgaarder paa Falster og om deres Gaard og om hans Slægt og om Fætter Karl paa Kærsholm og om den ganske Familje, mens hun gik frem og tilbage.
Tine maatte vende Bladet: "Du skal aere din Fader og Moder" "Du skal aere din Fader og din Moder", laeste den Gamle Gang paa Gang, med sin svaere Stemme. -Hun skrev godt, hun skrev godt, sagde han og saa over paa Madam Bolling. -Ja, Bolling, ja, du har jo laert hende det, svarte Madammen. -Ja, hun skrev godt, gentog han. Og han laeste igen. Otte og fyrretyve Timer havde Kanonerne ikke tiet.