United States or Switzerland ? Vote for the TOP Country of the Week !
Der vilde han gaa i Land, og han vilde for bestandig dvæle der, og uden Frygt skulde han se Bølgerne brydes rundt om sig ... Der var kommet Vin paa Bordet. Han fyldte sit Glas og hævede det mod Fru Ellis. Og hendes Øjne glimtede ham i Møde. Omkring dem boblede Larmen op. Maleren sagde nærgaaende Vittigheder til Fru Ellis, Grossereren krympede sig i Latter, og Journalisten smilede beskyttende.
Hans Læber berørte næsten hendes Øre. Hurtig rejste hun sig fra sin Stol. Skal vi spadsere lidt rundt i Haven, mine Damer? spurgte hun højt Pastor Mascani, Deres Arm! Pastoren bukkede og bød hende Armen. De er saa tavs i Dag, Hr. Pastor? Men hun ventede ikke paa Svaret; hun drejede sig om mod Grev Scheele og sagde: De er nok saa god at være Vært for Ungdommen, Fætter!
Undskyld, Deres Naade! sagde han med træt Stemme Jeg har vist forskrækket Dem! Men nu er det ovre, nu ... Lad os gaa derind og sætte os lidt? bad han og pegede hen mod Hytten De vilde bevise mig en usigelig Tjeneste! tilføjede han, da Baronessen syntes at tøve. Næppe var de traadt inden for Døren, før han sank ned paa en af Græsbænkene og skjulte Ansigtet i Hænderne. De er syg, Hr. Pastor?
Men to brede Mænd henne ved Teltvæggen, der fulgte hver Hestenes mindste Bevægelse, sagde: -Det er hørt. Folk begyndte at le igen, saa de virrede med Hovederne, leende ad hinanden, fordi de lo ad ingenting. -Men de springer smukt, sagde Ida, der holdt den venstre Haand mod sit Bryst og støttede den højre mod Karls Knæ.
Ove Gabriel stak sig under Skindfelden, og da han var kommen til Leje, foldede han Hænderne og afskød et Vers mod sin Kontubernal. Et nunc extingue lucem! tilføjede han i en mæt Tone. Slukke Lyset, slukke Lyset! tænkte Mikkel, der skulde ikke mange Pust til. Han bøjede sig og blæste Praasen ud, tog saa sin Pigkæp og famlede ned ad Stigen.
Han maatte komme strax, blev der sagt. Theodor Franz var paa »Victoria«. -Naa, sagde Berg, frisk Mod. Det var, som om de alle var blevet ligesom tungere i Benene, naar de skulde rejse sig. -Farvel, Frøken, sagde han. -Farvel, Frøkenen fulgte ham til Dørs. Man vekslede med Frøken Hansen og i det hele i Victoria-Kredsen ejendommelige forstaaelsesfulde Haandtryk i den sidste Tid. Berg hørte Hr.
Hvert enkelt Kronblad har lukket sig tyst om Dybet, hvor Myriader af blinde Kim slumrer i ubevidst Higen. Kun Aftenpragtstjernen lyser i betagende Hvidhed. Natsværmernes blinde Øjne trækkes mod dens Lys. Inde under Purrerne i et lille Hak midt i det højeste Græs ligger to Mennesker Side om Side. Stiens Mos sluger mine Skridt, og jeg kommer saa tæt, at kun nogle Grene er imellem os.
Katten ude paa Plænen løftede paa ny Hovedet og saa et Øjeblik hen mod den nysankomne. Derpaa gabede den dovent, lod Hovedet synke ned i Græsset igen og strakte Lemmerne vellystigt ud fra sig, saa at alle dens ti skarpslebne, seglformede Kløer kom til Syne. Halespidsen bevægede den ikke længere rundt i en Cirkel, men frem og tilbage, ligesom logrende.
Minna stod endnu tæt ved Vinduet med Ryggen mod det, op mod en gammeldags Commode, der var fuld af værdiløse Nipssager og af afblegede, tilsmudsede Photographier. Til dens Kant støttede hun sig med begge Hænder og saae ned paa Gulvet. Jeg skal være ulykkelig og gjøre Andre ulykkelige, mumlede hun, som om hun talte med sig selv.
Da hun nu var bleven begravet, tog Jakob den lille ubeskyttede Pige ved Haanden og gik bort med hende fra Kirkegaarden. Den Dag var Viben kommen til Egnen. Jakob hørte dens friske Klageskrig, da de gik over Kæret. Der var luftigt om dem, de var fri, og de gik mod Øst, mod den hvide Sol, over den optøede Jord.
Dagens Ord