United States or Andorra ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Uhret, sagde Fru Brandt. -Her, Mo'r. Hun skulde have Idas Uhr foran sig paa et Stativ, ved Siden af sin Pengepung. Endelig var hun bragt helt til Sæde. Døren til Køkkenet blev lukket op paa Klem, saa hun kunde "høre". Fru Brandt bøjede Hovedet til en Hilsen.
Han nikkede over sin Protokol: Men han vilde vente til efter den første, naar Gagen faldt. Ida havde gemt en Meldeseddel til om Aftenen. Da hun kom, havde Karl Tøjet paa og stod under Gasblusset: -Er din Mo'r saa kommen, sagde hun. -Ja, sagde Karl, der havde faaet Seddelen, og han slukkede. -Du maa undskylde. Pus, men jeg har s'gu saa travlt. -Tror Du, jeg skal gøre Visit, sagde Ida fra Mørket.
Forstaar du ikke, Moses, at det er os, som bevæger os?“ „Naa, ja, du har Ret! He he! Ottos Kapkørsel, det er noget af det ufatteligste. Det var Nytaarsaften, Otto vilde ud at se til sine Sælgarn. „Du skal ikke køre ud Højhelligdagsaften, for saa er der saa meget unaturligt paa Færde; du vil opleve noget uhyggeligt!“ siger Moderen. „Mo'r, har du set mig bange nogen Sinde?“ siger Otto og kører ud.
Hvor frisk den stod. Ida afpillede ogsaa altid hvert eneste vissent Blad. Hun vidste ikke hvorfor, men hun syntes den Myrthe var ligesom Mindet om hendes Fader. -Ida, Ida. Det var Fru Brandt, der var vaagnet, og Ida slap Planten: -Ja, Mo'r.
Det var, som han faldt dybt, dybt, da han vaagnede. "William, William." Det var Nina, som raabte: "Mo'r dør, Mo'r dør!" Han gned ikke sine Øjne. Han saá i et Nu Nina, halv paaklædt, med udslaaet Haar og Ansigtet fortrukket af Graad. "Nu kommer jeg," sagde han blot. Det var mørkt endnu, og Nina var gaaet med Lyset.
-Naa, Mo'r naa, Mo'r, hørte man gamle Adolf igen. Pludselig kastede Frøken Hansen sig ned paa Gulvet og hulkede højt med Ansigtet ned i den gamle Frues Skød. Berg kunde ikke holde det ud derinde, og han gik ind i den anden Stue. Gamle Adolf fulgte efter ham og lukkede sagte Døren.
-Goddag, Mo'r, sagde Karl og traadte et Par Skridt bort fra Ida: -Det er Frøken Brandt, sagde han saa. Fru von Eichbaum rakte Haanden frem. -Det var rart at se Dem, Ida. Karl har jo fortalt mig, at De havde taget en Virksomhed herinde. -Ja, sagde Ida, og ganske rød skyndte hun sig at tilføje: -Jeg skal bringe en Meldeseddel.... Han kan altid sige mig en Dag, hvor De er fri.
Alt Blodet var veget fra det Ansigt. Børnene veg uvilkaarlig et Skridt tilbage, strakte Hænderne frem. "Mo'r," raabte de. Nej, nej, hun havde Ret de havde nær ikke kendt hende. "Er I bange for mig?" sagde hun; og selv hendes Stemme var forandret, den var blevet spædere, aandeagtig. Det var, som de hviskede Toner døde paa hendes Læber.
Nina svarede ikke straks, men lidt efter løftede hun roligt Hovedet og saá paa Broderen, mens hun sagde: "Tror Du, Mo'r vilde synes om, at Du læste i den Bog?" William havde ikke ventet dette Spørgsmaal. "Du tror det ikke," sagde Nina og saá atter ned. Men lige med ét fløj Broderen ind imod hende, og i Raseri slog han hende paa Øret, saa det klaskede. "William!" raabte Nina, næsten angst.
Herluf var stadig forvirret og vidste ikke, hvad han skulde sige: Men naar det nu bliver taget i Tide, sagde han, og du kommer til Syden.... Erhard rystede paa Hovedet og lukkede Øjnene, som vilde han ikke i Herlufs Ansigt læse Bekræftelsen paa sin Opgivelse. -Mo'r er allerede begyndt at gaa i Kirke, sagde han med lidt af et Smil.