United States or Malaysia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Denne hemmelige Tanke, som hun naturligvis mindst af alt havde mig mistænkt for at vide Besked med, vakte hos mig en pludselig Misstemning, og jeg tav lige som hun.
Saa en Lyd halvt et Suk, halvt en Latter: Perkins, »den nye Tjener«, rev Parykken af, og der viste sig et Brus af gyldne Krøller. »Aa Cyril, at baade Du og Parker virkelig har mistænkt mig for noget slemt med en Tjener! Det er jo bare den velsignede Valnøddesaft paa Kinderne.« Majendie saa forvirret ud: »Jamen ... hvad siger Du ... jamen det er dog virkelig et meget ondartet Puds!«
Denne havde vel en Følelse af, at han blev mistænkt, for han blev mere og mere tavs og tilbageholdende overfor sin "unge Ven". De seks Mil, som man om Morgenen endnu havde at tilbagelægge, syntes aldrig at faa Ende, ialfald sporede man intet som helst, der kunde tyde paa Nærheden af en stor Farm.
Bagefter forklarede Greven sin uhyggelige Handlemaade for de to unge Kunstnere og fik naturligvis fuld Tilgivelse, da de hørte, det blot havde drejet sig om at konstatere Herredsfogdens komplette Uduelighed. Men paa Egnen sivede snart Historien ud. Det vakte uhyre Opsigt, at Greven var bleven mistænkt for at være den udbrudte Fange, der var vokset en halv Alen under sit 2 Dages Friluftsliv!
Ministeren trak paa Skuldrene: »Hovedmændene maa naturligvis søges blandt de overordnede Officerer, saadan er det jo altid.« »Ja vel. Men derud over?« »Tør Ministeriet ikke have nogen enkelt mistænkt, Hr. Greve.« »Godt. Det er Infanteriet, Sagen drejer sig om. Der hviskes jo om det.« Ministeren nikkede. »Og kan der da være Tale om mere end en Snes fremragende Officerer her?«
Ellen saa op: Hvad skulde han stjæle? -Der er i den sidste Maaned blevet stjaalet baade Vin og Brændevin og det maa være En i Huset ... Ellen havde lænet Hovedet tilbage. Hendes Øine skød hastigt to Lyn op mod Jomfru Svendsen. -Og hvem har De mistænkt? -Det ved jeg ikke, sagde hun. Men vi kunde lægge Vagt i Buffetværelset det er bestemt om Natten, der bliver stjaalet.
Det var første Gang, at jeg havde hørt hende sige Noget paa mit Modersmaal, og det overraskede mig paa en smigrende Maade, da det for os Danske egentlig hver Gang paany er en Gaade, naar en Fremmed kan gjøre sig forstaaelig i et saa lidet kjendt Sprog. Og jeg havde hende tilmed mistænkt for at have lagt sig særlig efter det i den allerseneste Tid, skjøndt hun ikke havde talt derom.
Jeg havde ikke min Veninde mistænkt for selv at have spillet Forfatter, men desto større var min Lyst efter at se, hvilke Yndlingsdigte, Sentenser og Uddrag hun her havde fastholdt, og derigjennem maaske faa Bidrag til hendes Charakter og Erfaringer. Et Par Gange modstod jeg Fristelsen.
Disse Anstrengelser kronedes desværre med et frygteligt Held. Jeg havde længe haft den blonde Dame mistænkt, som du saae paa Caffèen. En Dag kort efter hin Aften greb jeg ham i at have lukket sig inde med hende paa Atelieret under Paaskud af, at han havde kvindelig Model. Jeg trængte saa haardt ind paa ham, at han tilstod.
"Hvis jeg ikke kan træde frem for dem og trodse Sagen igennem og heller ikke kan blive borte af Frygt for at bestyrke, hvad de allerede har Mistanke om, og jeg ikke kan forlade Klostret uden at gøre Dem mistænkt, saa maa jeg tilstaa, at jeg ikke indser, hvad der er at gøre. Jeg antager, at der ikke kan være Tale om at bestikke Manden til at tage sin Anklage tilbage?"