United States or Norway ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Ja, Tante Augusta, sagde Baronessen og rejste sig fra Sofaen, hvor Gehejmeraadinden lagde et Lommetørklæde over sit brede Ansigt og, et Minut efter, var falden i Søvn. Marschalinden, der sad med Moderen ovre i det andet Hjørne, gav sig til at le: -Tante Augusta har altid sovet som de Retfærdige, sagde hun. -Ja, sagde Moderen.
Naar Faderen var hjemme, jog hun hvert femte Minut op af sin Sløvhed for inde i Spisestuen at lytte efter, hvad han tog sig for i sit Studereværelse, om der var Folk hos ham, og hvad han sagde.
Officererne samledes i Klynger, og paa en Gang ingen vidste, hvorfra Rygterne kom hviskede alle, fra Mand til Mand, at Regimenterne, et, to, havde vaegret sig ved at gaa over Broerne. Kanonernes Don holdt ikke inde et Minut. Kaptajnerne blev kaldt ind, og fra Majorens Stue hortes korte, hastige Stemmer, mens de Unge ventede, raadvilde og tause. Hans Hojaervaerdighed rullede ind i Gaarden.
Mens det for hvert Minut, de gik, var dem begge, som gled de kun bort og bort fra hinanden, og de tilsidst syntes, at alle de gamle egne Ord, som de dog blev ved at bruge med en smertelig Vedholdenhed, som piskede de Avner i en Kværn altid havde været ligesaa tomme og saa indholdsløse som nu. Fornuft blev der ikke talt.
Først var det kun et svagt Haab, et Minut senere var det sandsynligt, og efter endnu et Minuts Forløb var det sikkert. Der hørtes ingen Lyd fra Gangen udenfor og heller ingen fra Fængselsgaarden. Jeg tørrede den kolde Sved af min Pande og spurgte derefter mig selv, hvad jeg nu skulde gøre. En Ting var sikkert. Manden paa Gulvet maatte dø.
Denne Spioneren blev foruroligende, saa jeg fremskyndede min Gang, og da jeg var kommet til en Sidegade med et højt Stakit paa den ene Side, gik jeg langs med dette, indtil jeg naaede en Laage. Jeg fo'r igennem denne, og saa snart jeg var indenfor, bøjede jeg mig ned i Skyggen. Et halvt Minut efter hørte jeg Manden komme paa den anden Side.
De var alle i Dagligstuen, da jeg kom ned, og Malcolm, den ældste Søn, som er i et højlandsk Regiment, var kommet med Toget. Jeg havde en skrækkelig Følelse af at være kommet for sent, og at Hr. Montgomerie havde Lyst til at bande ad mig, skønt Klokken kun var et Minut over tre Kvarter til otte.
-Tine, Dagen før min Fødselsdag siger han ingen Ting. Hun raabte paa Røgteren: -Jens, Jens. Jens kom hinkende. -Jens, sagde Moderen, og pludselig hviskede hun: luk Hestene ud. Rundt om dansede Pigerne, og Børnene skreg, som blev de for hvert Minut vildere af deres egne Hyl. -Dér har vi dem, sagde Moderen. De to brune satte ud af Stalddøren. Bagefter kom "Beauty".
Et Øjeblik efter syntes en lille blaa Flamme at bevæge sig for Enden af Pegefingeren. Saa, maaske efter et Minut, saá jeg, eller syntes jeg at se, noget, der lignede en Sky, som gik ned i den fjerneste Krog af Værelset. Den var nær ved Gulvet, da jeg først lagde Mærke til den, saa steg den omtrent en tre Fod op og kom langsomt hen imod mig. Lidt efter lidt tiltog den i Størrelse.
Ja, hvis jeg havde mødt Manden paa Gaden den næste Dag, er jeg vis paa, at jeg vilde have kendt ham straks. Et underligt, orangefarvet Lys omgav ham næsten helt, og i mindre end et Minut var han igen forsvunden i Skyen; denne trak sig tilbage til Krogen, blev mindre og mindre og forsvandt tilsidst helt.
Dagens Ord