United States or Hungary ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han fjernede sig hurtig, trallende paa en lystig Vise: So leben wir, so leben wir, so leben wir alle Tage Sikken En! udbrød den Mindste, og han kaldte dig Cousine! »Bagerens Tinka siger, at han giver dem saa mange Ørefigen,« tilføjede den Ældre. »En deilig Fætter! saadan en snavset Skjorte, han havde paa!« Mama siger, vi skal sige »Chemise«. Ikke om saadan en, Fie!
Hvis der endelig er et Valg at træffe, er det gerne mellem Sol og Skygge, og man bør da undgaa det sidste, thi selv om der findes en antagelig Række Stauder, der taaler Skygge eller Halvskygge, saa opnaar man dog aldrig noget smukt Resultat uden Solens kraftige Hjælp, i det mindste det meste af Dagen.
Og hun pinte og plagede Manden, snart med Bønner og snart med Trusler, om i det mindste bare at overlade hende et Par hundrede Kroner af sin Skat, bare ét Hundrede! Og da Jens stadig viste sig lige urokkelig afvisende, voksede der efterhaanden op i hende et vildt og uforsonligt Had imod ham.
Da vi kom tilbage og vilde gaae ind i Dagligstuen, fandt vi Døren laaset af. »De kan ikke komme ind«, raabte Andrea Margrethe indenfor, »De maa gaae over til Fader og vente der, til jeg kalder.« »Hvad skal der gaae for sig?« spurgte jeg Emmy. »Andrea Margrethe har reist Juletræet igjen; thi da De ikke var hos os Juleaften, skal De dog i det Mindste holde Nytaarsaften med os.«
Vi er da Gudskelov ikke alle bleven Idioter! mumlede hun, da hun rank som en Grenader skred ned gennem Borggaarden Hold Mund , Hunde! Havde Baron Helmuth blot formaaet at mande sig den mindste Smule op, vilde Hendes gamle Naade ingenlunde have følt sig utilfreds med Situationen. Det halve Aars ufrivillige Indespærring i «Klosteret» i Jerslev havde redet hende som en Mare.
Koldsveden sprak ud af ham, Draaberne faldt fra Haar til Haar paa hans Bryst, Skrækken slog sig løs i Maven paa ham, saa han paa Stedet maatte føje Naturen. Og Tiden krøb frem, det blev mørkere og mørkere. Stilheden tiltog. Alt forandredes umærkeligt og uigenkaldeligt som for én, der dør. Luften størknede ved den mindste Lyd.
Saa bøjede hun sig ned over mig for at se, om jeg sov, og krøb saa sammen i sin Krog, paa Hug med Hovedet mellem Benene. Jeg rejste mig op og forsikrede hende, at jeg ikke brød mig det mindste om Tagdryp, og bad hende om at lægge sig ordentligt til Ro. Hun rejste sig og lagde sig ved Siden af sin Mand.
Vi gik op ad en Trappe og ned ad en anden, kom gennem store og smaa Huler og endeløse Gange, indtil jeg slet ikke mere vidste noget om Retningen. Endelig standsede vi imidlertid ved Foden af den mindste Trappe, jeg endnu havde set i Klostret. Vi ventede et Øjeblik, saa steg vi op ad den og kom til en snæver Afsats, for Enden af hvilken der var en stor Dør.
Fru Weldon, der iagttog ham, syntes at se ham smile som i Genkendelse af det Land, der bredte sig foran ham. I dette Øjeblik traadte Dick hen til Fru Weldon og sagde alvorlig: "Fru Weldon, der er intet Haab, ingen anden Udvej. Om en halv Time vil Skibet staa paa Revet her foran os. 'Pilgrim' vil blive knust, men De og vi andre vil i det mindste blive frelste."
Den gloede lige ind i Taagen med sine halvblinde Øjne, der ikke saa andet end graat i graat, snøftede besindigt og med Værdighed og lod, som om den var helt rolig og kendte Vejen, skønt den var meget nervøs og ikke anede det mindste. Og det var, som om Flokken bagved blev roligere og atter fulgte efter saa nær som muligt i dens Kølvand. Saaledes gik det fremefter i Taagen, Time efter Time.