United States or Gibraltar ? Vote for the TOP Country of the Week !


Sten, der sad overfor Kapellanen, slog begge sine Haender ned paa hans Skuldre og saa den lille Gudsmand fortvivlet ind i Ansigtet: Skammen, Mand, Skammen, sagde han og hans Hoved faldt ned imod Bordet, som om han ikke kunde baere det mer. Men saa gik der som et pludseligt Stod gennem Provsten, og han rejste sig midt iblandt dem: -Inat har man forraadt Danmark, sagde han, rank igen, i sin Flok.

Hendes Naade og Grevinde Schulin talte midt i Stuen om Lejligheder, som det virkelig var svært at faa: -Men Hvide vil jo ikke flytte, sagde Hendes Naade. Samtalen stansede nu og da, og fra den anden Stue hørte man Kortenes Fald. Moderen løftede Hovedet en Smule og sagde: -Saa underlig denne Dag maa have været for Dig, Harriette. -Hvordan? sagde Marschalinden og vendte Ansigtet imod hende.

Nu kommer de! raabte Præstens Clara og for ned ad Udsigtshøjen, saa at den hvide Kjole strammedes ind om hendes slanke Ben, og Straahatten fløj hende af Haaret og blev liggende som en blomstersmykket Oase midt i Grusgangens Ørken. Hun havde set Herskabsvognen komme frem oppe mellem Bakkerne mod Syd. Der er de! gentog hun forpustet og segnede om paa Puffen lige inden for Havestuedøren.

Han spurgte, om han kunde komme op paa Scenen. En geskæftig Student i Kjole og hvidt Slips viste ham Vejen. Oppe paa Scenen løb alle støjende rundt imellem hinanden, Maskinkarle flyttede Sætstykker, og Pynteskræddere klædte et Par Herrer om midt paa Scenen. William bad om at maatte tale med Hr. Andersen. Andersen havde fugtige Hænder af Spændingen. "Har De set mig?" spurgte han.

-Hvilket? spurgte han. -En Brillantsnor. Konferensraaden flyttede sit Øje: -Penge er bedre, sagde han: saadanne Stene kan synke i Værdi. -Ja, Hr. Konferensraad. Konferensraaden drejede Hovedet: -Skærmen, sagde han. Hr. Hansen satte Skærmen over Lampen. -De kan gaa. Den store Dør gik op. Det var Hofjægermesterinden, der kom ind og stod midt i Stuen: -Hvad er her foregaaet?

Hum ... Hvor mejet ? Elve Kroner. Var det ikke mejet ? Nej, vi har strøget to Gange. Betalte Du? Jeg er for gammel til den Slags Narrestreger! brummede han og vendte sig demonstrativt God nat ! Midt paa Fru Thoras Dyne viste der sig nogle svage underjordiske Bølgebevægelser. Det var hendes Tommelfingre, der begyndte at snurre. Men Bevægelsen døde dog hen uden at have kulmineret.

-Ja Proprietær Kiær kom ud af Vognen det maa De nok sige ligger Madsen ikke der og faar Tyfus midt i den værste Tid, saa man maa sørge for Stedfortræder telegrafisk og saa Fa'en véd, hva' man faar for Skrab ... Han kommer nu.... Proprietær Kiær kom ind paa Perronen. -Landbohøjskole har han da om det ku' hjælpe og det med bedste Karakter ... Naa go' Morgen Bai.

Tak, kjære Ven! mumlede jeg og vendte Ansigtet bort fra det svage Skjær, som Lygten kastede ind i Værelset, det er saa kjønt af dig, at du midt i din Bekymring jeg veed jo, hvor meget du tager Del

Kort efter gled Taagen frem over Havet som en dugget Rude, der naaede fra Horisont til Horisont. Og Ruden kom nærmere og nærmere og blev større og større. Tilsidst laa Hvalerne midt i Taagen som under en Dugklokke, der blev mindre og mindre og tættere og tættere. Der er ingen, der kan lide Taagen, ikke engang Havet og Skyen, og de er dog dens nærmeste Familie til begge Sider.

Den gamle Mand sagde noget til ham, og han gik straks bort ad samme Vej, han var kommet. Fem Minutter senere viste han sig igen, fulgt af en anden Munk. De bar en Baare, paa hvilken der laa en Menneskeskikkelse. Den gamle Mand gav dem Tegn til at sætte den midt i Værelset, hvilket de gjorde, hvorefter de trak sig tilbage.