United States or Vanuatu ? Vote for the TOP Country of the Week !
Der faldt hun hen en stum og uvis Angst holdt det stakkels, tunge Hoved vaagent. Rundtom hortes de Sovnloses Skridt over Gulvene; Officererne fandt ikke Hvile mer. Uden at vide det begyndte Madam Bolling at vandre som de en rokkende Skygge frem og tilbage foran det osende Lys: hun vidste ikke Rede mer, hun vidste ikke Rede. Kanonerne gav ikke Fred et Minut.
S. V. staar der; S. V. er det ikke de samme Bogstaver, som er graveret i dens Halsbaand," føjede han studsende til, "det er dog Pokker til Hund." Den gamle Tom var nu ogsaa kommet til, og Kaptajnen vendte sig til ham med Spørgsmaalet: "Kan De ikke fortælle os lidt mer om det mærkværdige Dyr, De sagde jo, at Kaptajnen paa 'Waldeck' havde fundet det for et Par Aar siden ved Kongoflodens Munding."
Hun foer op og gav mig et Kys, pludselig og kort, det var, som om jeg havde faaet en Bold i Ansigtet. Er du saa ikke vred mer? Jeg løftede hende helt op paa Sophaen. Mer? men jeg forsikrer dig, Minna, jeg har slet ikke Ja, men, du #maatte# jo ogsaa gjerne være vred, du skulde jo være vred paa mig
Men pludselig standsede de midt i det, og de fandt ikke mer at sige, men sad og blev ved at smile, bøjet ind mod hinanden som Folk, der lige vil til at tale, og fandt ikke noget.
Sofie talte om Varsler og Tegn: Der var nok af dem der ha'ed' ikke vaeret for rart i Skovridergaarden, nu i Sommer saa det huseret' ved Nattetider. "Vognen" ha'ed hun da hort den alene tre Gang' saa tydelig den var svinget' op for Trappen den sidste Gang. Og da de kom ud, var der ikke mer Vogn end bag paa en Haand ikke mer end bag paa min Haand, det saa ogsaa Fruen.
Han blev oppe. Der var jo ingen Forretninger mer. Der var bare Kampen for Dagen, og den var fægtet til den næste Dag. Vi kjørte Ture, vi tog ud paa Landstedet. Fader havde tusinde Indfald; han arrangerede og fandt paa. Jeg husker en Aften der havde været fremmede hos os, og Fa'er havde sunget du ved, han havde saadan en smuk Sangstemme.
Nu gik hun bort samtidig med, at Familiens Ulykke berøvede ham de Drømmerier, der havde opfyldt mer end hans halve Liv, og han følte under sin bestandig tiltagende Melankoli en Tomhed, hvis eneste Indhold var den dybe med Barndommens Halsstarrighed fastholdte Bitterhed, han nærede mod alt og alle.
Hun tog Medaillonen frem fra sit Bryst, og hendes fugtige Øine kunde ikke sé hans Træk, som hun bedækkede med sine Kys ... Det var forbi. Og han skulde aldrig mer sidde her hos hende, og aldrig skulde hun føle hans Hænder skælve i sine, og aldrig mer hans Læber mod sine, og aldrig skulde han hvidske med sin bløde Stemme, som hun elskede: -Hvor De er god! Og lægge sig ind til hendes Bryst.
-Hun er gift Gud ske Lov.... -Gud ske Lov? -Ja man synes dog altid, man havde et Ansvar naar hun nu, #der#, sad hen.... -Det kunde De da ikke gøre for.... Katinka tav lidt: Om hun holdt af Dem. -Hun #holdt# af mig, sagde Huus, det véd jeg nu. Katinka rejste sig. Har hun Børn? sagde hun, de var atter et Stykke henad Vejen. -Ja en lille Dreng. De talte ikke mer, før de kom til Estraden.
Præstefrøkenen og Kapellanen talte altid i Jargon naar de var sammen med Fremmede, og sagde aldrig et fornuftigt Ord. De lo ad deres egne Dumheder, saa de var lige ved at springe i Luften. Præstefrøkenen gik aldrig mer i Kirke, naar Kapellanen prædikede, siden hun en Søndag nær havde faaet ham til at le under Fadervor paa Prædikestolen.
Dagens Ord