United States or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Da Nielsen kom, var Herrerne allerede ved L'hombren, i Skjorteærmer, med Hattene i Nakken. -Naa Tvillinger, sagde Nielsen. -Gaar 'en? -Man spæ'r den op, sagde den ene af de hørhaarede og skød Skuldrene op. -Svævende, mente en af Løjtnanterne. -Meget svævende, sagde den anden.
Du skrev, at Du synes, at jeg skulde sige til Hendes Naade, at jeg mente, at det var forkert, saaledes som hun undertiden behandler Karen; men det er slet ikke saa nemt for mig; dog har jeg bestemt en Gang, naar vi er ene, at føre Samtalen hen derpaa.
„Det var saa rart at faa lidt Ballast i Maven, før man stod op,“ mente hun. Og vi langede til og gav os til at spise. „Det er nu vort Brød,“ siger David; „og vor største Glæde har vi, naar vi forfølger disse Dyr.
Jeg havde hørt, at Melanchthon havde sagt: Quo quis melior philologus, es melior theologus, og jeg mente derfor, at jeg først burde være grundig Filolog, inden jeg tog fat paa Theologien. Det forstaar sig, at Madvigs Forelæsninger til Anden Examen i høi Grad styrkede mig i mit Forsæt at vælge det filologiske Studium.
Men Hospitalslægen mente, at han havde sin fulde Forstand, og sendte ham Retour. I et Aars Tid turede han frem og tilbage mellem Depotet og Galehuset, uden at noget af dem vilde beholde ham. Saa fandt man endelig paa, at han maatte være Udlænding, og transporterede ham til Grændsen.
De er allesammen meget venlige, men her er en Atmosfære af Stivhed og Sømmelighed, der angriber enhver, som kommer til Tryland. Det er, som om de mente, at "Guld maa prøves i Ilden, og Hjerter maa hærdes i Smerte".
-Han giver en Kassekredit, sagde Berg, naar De kommer til ham iovermorgen. -Hvor stor? sagde Adolf. -Det sagde han ikke ... Han ménte kun, at saadan kunde man, lettest, foreløbig ordne Sagen. -Hva' sagde Adolf og slog Berg paa Kinderne med et Par hede Hænder er det en Karl hva? Adolf var altid rede til at beundre de andre, mens han selv i Stilhed trak det værste Læs.
Han stod og trippede paa Benene og kunde ikke staa roligt et halvt Minut. Høg sagde, at blev det saadan ved, kom han slet ikke med. William mente, de kunde gaa Klokken halv, og fortalte hvert andet Sekund, at nu kom de ganske vist For sent.
Hansen-Maagerup bøjede Hovedet. Nu da den store Glæde var der, følte han sig næsten overvældet deraf. Han formaaede ikke ret at rumme den. "Det var da en Glæde," sagde han kun. "Direktøren var ogsaa meget anerkendende. Men han nævnede jo straks den store Anlægskapital." "Han mente da ikke, at det kunde være nogen Hindring?" "Nej det gjorde han ikke.
Det var maaske derfor, at Fru Nærup løb med ham, inden jeg fik ham at se? Naa e, næi, det tror jeg ikke ... Hun mente vel blot, at Du trængte til Ro. Ja, jeg er ogsaa træt ... Er han pæn at se paa, Drengen? Meget pæn, ja ... Og hvordan har Du det? Var det strengt? Nu er det jo overstaaet ... gentog Fru Rositta og lukkede Øjnene ved Tanken.
Dagens Ord