United States or Slovakia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Ja, Feberen er taget til han har ogsaa Smerte i Siden, naar han hoster den ene Lunge er angrebet. Min Gud! men De troer dog ikke, at der er Fare ! Jeg blev ganske kold af Skræk ikke saa meget, fordi den gode Oldings Liv var truet, som paa Grund af den fixe Idee, der havde konstrueret en Forbindelse mellem hans Helbred og min Kjærlighed.

Feite, Hoffærdig, han fejer for min Moder, da er jeg ydmyg hos hende. Rørel, han skal sætte ondt imellem Ægteskab og imellem andre Folk i Husene. Sladder, han skal bagvaske og komme dennem til at sige Løgn. Fluardt, han skal flyve udi hende som en Flue, og i de andres Øren udi Kirken, han skal forstyrre Hørelsen. Denne ynkede Fanden selv, at han havde saa meget travlt.

Vandet var saa koldt som Is og Strømmen meget stærk, medens Dybden ikke kunde være meget under halvtredsindstyve Fod, skønt jeg kun kunde bedømme det ved at iagttage Breddens Skraaning. I ti Minutter svømmede vi Side om Side i Tavshed. Vore Forfølgeres Stemmer blev svagere og svagere, indtil vi ikke kunde høre dem længere. Det var en skrækkelig Svømmetur.

De talte ganske ens med samme Stemmer, Generalinden lidt hurtigere, begge med meget aabne og soignerede "A'er", der ligesom bredgjorde alle Sætninger i deres Mund: -Men, Emilie der kom en højere Tone paa Emilie, og Generalinden lod Hænderne falde ned i sit Skød-: hvad mener Du om Aline?

skae for Resten ud o drowne ham der. Han sparker efter Puddelen, som følger ham lige i Hælene. Vi kae ekk hae ham længer. Ha' æder lie saa meget som to Børn, og nu æ ha' temed i Fol. Gaar det? Hjo, smens saa. binder Benene sammen me' et Rev o hænger en Sten om Halsen, saa stikker ha' lie te Bunds. Jeg ... kan ... jo ... godt skyde ham. Det er knapt jeg kan faa Ordene frem.

I en lidt fornærmet Tone spurgte hun, hvorfor han saa længe ikke havde set op til dem. Kihler derimod blev liggende. "'Da, meget ærede," sagde han. "Undskyld, at jeg bibeholder min Stilling. Længe siden, vi har krydset hinandens Baner ikke sandt? Jeg tror ikke, jeg har haft Æren siden den Dag, De ved i Abehuset da den gik af mellem min Nièce og Biblioteksraaden."

Stadig den samme Tankekreds. Pludselig kom han til at ryste af Kulde. Altandøren stod aaben, og Oktoberaftenen var meget kold. Han gik hen for at lukke Døren og saá, at Lysene var slukket i Restaurationen, i Gaarden brændte kun et Par enkelte Gasblus, viftende for Vinden i deres ovale Kupler. Et Par Tjenere gik og satte Stolene sammen henne under Glastaget. Det maatte altsaa være sent.

-Det ka' s'gu ikke nytte det de allesammen skriver, og som man sidder og tyller i sig i "Læsetasken" om Ægteskabet og Kyskheden og alt det ... og Troskaben og "Fordringer", som de er lige saa stive i som gamle Linde i "Fadervor". -Det er jo meget godt sagt, og det lyder jo net og det gi'r de Folk noget at skrive om. Men ser De: det berører ikke #Sagen#, ser De, Huus....

Men det er ogsaa en meget ensformig Reise, især naar det er Vindstille eller Vinden er contrær, thi da maa Baaden trækkes op imod Strømmen af de arabiske Baadsfolk. Paa Nilfloden fuldendtes min Fortælling. De sidste Sider skrev jeg om Aftenen i vor lille Kahyt ved tændte Lys. Da den sidste Side var skreven, gik jeg op paa Dækket.

Thi når Grund af dennes Fald Døden herskede ved den ene, da skulle meget mere de, som modtage den overvættes Nåde og Retfærdigheds Gave, herske i Liv ved den ene, Jesus Kristus. Altså, ligesom det ved eens Fald blev for alle Mennesker til Fordømmelse, således også ved eens Retfærdighed for alle Mennesker til Retfærdiggørelse til Liv.