United States or Chad ? Vote for the TOP Country of the Week !


Og hun spurgte om en mærkelig Perleindfatning af en Medaillon, der hang halvskjult under Etatsraadindens Hage: -Den maa være meget gammel, sagde hun. -Ja, Stykket er historisk. -Etatsraadinden, der udtalte o'et som et aa, tog Medaillonen af: -Den har tilhørt Marie Antoinette. -Mouritzen har Beviserne, sagde Etatsraadinden: Men vi har Stykket fra Frankfurt.

Saa skød hun ham bort med en uhyre Forsagelse: -Husk, jeg er ikke rask, sagde hun. Sid mig ikke saa nær, min Ven ... De talte længe ikke. Ellen fornam en dyb Træthed, næsten som en Besvimelse. Og efter en lang Taushed sagde Carl med Blikket paa hendes Ansigt: -Hun havde Vilsacs Billede i sin Medaillon. -Vilsacs? -Ja jeg saa det ganske tydeligt, da Medaillonen vendte sig.

Hun tog Medaillonen frem fra sit Bryst, og hendes fugtige Øine kunde ikke hans Træk, som hun bedækkede med sine Kys ... Det var forbi. Og han skulde aldrig mer sidde her hos hende, og aldrig skulde hun føle hans Hænder skælve i sine, og aldrig mer hans Læber mod sine, og aldrig skulde han hvidske med sin bløde Stemme, som hun elskede: -Hvor De er god! Og lægge sig ind til hendes Bryst.

-Ja, sagde Marschalinden, som sad med Medaillonen imellem sine Fingre: Saadanne Ting gaar jo nutildags saa mange Veje. -Ja, det er underligt, sagde Fru Mouritzen og hun tilføjede naar Etatsraadinden talte om Medaillonen, talte hun saa mærkelig ud i ét : Pastellen fremstiller Dauphin. -Det er aparte, saa de Brillanter er "fattede", sagde Marschalinden og kneb Øjnene sammen, som Kendere gør.