United States or Bermuda ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hvor haver Du været saa længe? Er Du dér? Lad os høre Dig! Hvad bestiller Du? Hvormange er Du? og saa fremdeles, da de igjen begyndte at tale og øve deres sædvanlige Gebærder og stilledes saa igjen, undertiden ved et Ord, og undertiden lod de længe bede og synge for sig, før de omsider sagde: Nu for han bort! og andet deslige. Vorherre. Den lille Mand er Djævelen. Jævnfør Udtrykket Bettefanden.
Og der sad hun saa bag Laas og Rigler og raadspurgte sine Kort og læste gamle Kærlighedsbreve. Og samtidig laa hendes Mand i Taarnrummet umiddelbart nedenunder og sov den natlige Rus ud, som hans Martyrium hyppigere og hyppigere paalagde ham ... Saaledes fandt de begge Hvile. Joachim Uldahl-Ege hed Etatsraadens eneste overlevende Broder.
Medens den forslaaede Mand, der stadig sad paa Tønden, understøttet af to Kammerater, paa Spansk fortalte alt, hvad der var hændet ham, blev jeg af nogle af Røverne ført frem foran Bordet, ved hvilket Anføreren sad, og havde derfor en udmærket Lejlighed til at tage ham nøjere i Øjesyn.
Albuerne havde han støttet mod Bordet, og sit Ansigt holdt han skjult i Hænderne. Døren blev aabnet, og Fru Mascanis buttede Skikkelse viste sig paa Tærskelen. Da hun opdagede sin Mand henne ved Skrivebordet, trak hun paa Skuldrene og smilede ondt: Adolf, Enkebaronessen kommer kørende oppe ved Troldebakken! Jeg har paa Følelsen, at hun kommer ind til os.
Aldrig saalænge jeg lever vil jeg glemme den Følelse, hvormed jeg i samme Aandedræt erfarede, at jeg havde staaet saa høit for den Mand, som jeg den Gang neppe kjendte, men siden var kommen til at elske, og saa pludselig sunket saa dybt! Tusind Gange har jeg grædt bittert fortvivlede Taarer derover. Min eneste Trøst var den, at jeg veed med mig selv, at jeg selv ikke kjendte min Forbrydelse.
"God Dag, min Herre!" sagde han, da jeg standsede min Hest. "God Dag!" svarede jeg. "Jeg er Løjtnant Gerard af tiende Regiment." Jeg kunde læse i hans Ansigt, at han havde hørt mit Navn tidligere. Gud og hver Mand kendte mig efter min Duel med de seks Fægtemestre. "Jeg er Underløjtnant Duroc af tredje Regiment," præsenterede han. "Nylig udnævnt?" spurgte jeg. "Sidste Uge!"
»Nej ... ikke andet, end at jeg flere Gange sagde til Styrmanden han sank længere og længere ned, kunde ikke holde sig fast i Brættet: »Hold Hovedet oppe, Mand ... Hovedet oppe ... Pres Munden i, Mand ... Munden i ...« Men Styrmanden sagde ingenting, hans Blik var sløvt, hans Greb blev slapt, han sank og sank, bare Ansigtet var oven Vande, og saa, efter en Dukkert i en voldsom Sø, som længe satte os under lukket Laag, da jeg fik Øjnene op igen saa hang jeg #ene# klamret til Spandebrættet.«
Det eneste synlige Resultat af Pengene var det Taarn, han i sin Forfængelighed havde faaet muret til Huset ... Men Mand og Mand imellem fortaltes det, at han havde ødet Slægtens Formue bort paa Spil og Kvinder.
"Det vilde være taabeligt at være langsom," svarede han; "vi har meget at gøre," og saa viste han uden flere Ord Vej ned ad Gangen ud til Bagsiden af Huset. Da vi kom ud i Gaarden, fandt vi en fuldstændig Kavalkade rede. Der var adskillige Ponyer, en fem seks beredne Mænd og det dobbelte Antal Tilskuere. "Et Ord!" sagde jeg til den Mand, jeg antog for Nikola.
Det er hverken mere eller mindre end ved Hjælp af visse hemmelige kinesiske Selskaber at trænge ind i det mærkeligste Sæde for Lærdom, som De eller noget andet Menneske nogensinde har hørt Tale om, og naar jeg er der, saa at tiltrygle mig eller stjæle de vidunderligste Hemmeligheder. Jeg kan af tusinde Grunde ikke gøre det alene, derfor maa jeg finde en Mand til at ledsage mig.
Dagens Ord