United States or Gabon ? Vote for the TOP Country of the Week !
Nu kommer man til Rom med Jernbanen som til andre store Stæder, stiger af i en Banegaard, hvor man har sin Nød med at bane sig Vei igennem Menneskevrimlen, med at finde sit Tøi, og er glad naar man endelig uden Uheld og uden al for lang Venten er bleven stuvet ind i en Omnibus for at kjøre til et Hotel.
Kamilla var ældre, og hun havde set for meget af Livet til endog i sine Elskovsdrømme helt at kunne glemme det; hvad William angik, havde denne til Fuldt Blomster udviklede og levende Kærlighed pludselig givet ham et helt andet Begreb om Livet: der var dog noget, som hed at leve: for anden Gang blev Livet pludselig for ham befolket med Virkeligheder, man kunde nyde, og som man maatte kæmpe med.
Man kan tage en Droske til den paa Boulevarden og naa den i et Kvarter og for halvanden Franc. Den ligger som i selve Byen, og dens Foraarsapotheose giver hele Paris Relief. De Fremmede er himmelraabende uretfærdige mod den stakkels Boulogneskov. Det har sin ganske naturlige Grund, det kommer simpelthen af, at de i Reglen aldrig faar den at se, før den er affloreret.
Og paa hvad Maade skulde jeg bedst fortælle, hvad der var skeet thi det er dog yderst ubehageligt, naar man vil optræde som Elsker og som Frier, da at skulle bede om Forladelse som en kaad Skoledreng, der har gjort dumme Streger. Et Øjeblik tænkte jeg paa, om det maaskee ikke var bedst at afgjøre det Hele paa en flot Maade f.
Man dreier nærmere ind og passerer Butlers Bay, Sprat-hole, Prosperity med deres Negerbyer og viftende Palmer, og holder ind efter det lave Fort, der ligger ved Nordenden af Byen. "Tyve Favne og ingen Bund," synger Lodhiveren ud; og "ingen Bund" lyder i nogen Tid, medens man stadigt nærmer sig.
Hun skrev ogsaa Vers, hvor der var megen Tale om Hyrder og smukke Hyrdinder af noget letfærdige Sæder. Hendes Lidenskaber var overmaade heftige i alt. Det var Stamforældrene. Deres Datter gjorde dem, som det synes, adskillig Sorg. Hvorledes det egentlig har forholdt sig, er ikke godt at sige. Vist er det, at Frøkenen var, hvad man sædvanlig kalder noget let paa Traaden.
Sorgen var almindelig; men større endnu var maaske Harmen over, at man uden Sværdslag havde opgivet Danmarks gamle Grændsevold. Nu veed Enhver, at det var nødvendigt; dengang var der Faa, der troede det. Ogsaa jeg delte den almindelige Mening, og hvor kunde det være andet?
Man hørte Toner fra Concerten i Wienergarten hinsides Floden; det var Slutningen af »Valkyrien«, vi stod stille og lyttede. Afstanden udslettede Udførelsens Mangler: Forsagelses-Motivet, under hvilket Wotan kysser Guddomskraften af Brynhild, saa den lange Afmagtssøvn sænker sig over hende tonede klart herover i sin tungsindige Svulmen og Synken.
-Nei jeg ved ikke, men jeg kan ikke være helt glad. Som nu, hvor her er saa smukt, og De er her og alting ... Jeg tænker altid bare paa: Naar det saa er forbi ... Og saa er jeg bedrøvet i det samme. -Det er De ikke ene om. Saadan gaar det vel os alle, som føler altfor stærkt. -Kan man føle for stærkt? -Ja, Carl for stærkt til at blive lykkelig. -Maaske.
Jeg har selv træneret til Kaproning jeg kan forsikre Dem for, jeg tænkte ikke paa Præmierne og jeg fik for Resten heller ingen jeg tænkte bare paa at ville , ville ... Og saa føle, at alt det, som stritter imod indeni En, det maa give sig. Det slappes og kryber sammen til man tilsidst er helt Herre over det ... Hvordan er det De er jo ved Teatret, Frue er De ikke?"