United States or Lebanon ? Vote for the TOP Country of the Week !
Butiksklokken gik ikke mere; Svendene sad hver i sin Krog med Albuerne paa Disken og gloede maabende paa Folk, som gik forbi, stadig paa det andet Fortoug, og skævede til Vinduerne. Inde i Stuerne gik Pigerne paa Hosesokker henover Tæppestrimlene fra Dør til Dør. Og under Stilheden hørte man en ustandselig Dikken, af alle Uhrene ligesom om Natten. Ellen var forskræmt.
Den sorte opførte sig imidlertid fuldkommen skikkelig, og de to modige besluttede sig derfor til at ledsage ham den lange Vej til Byen og op i Plantagen til Kancelliraaden. De saa' fra hinanden og til Morianen med maabende Forbløffelse, og Sværmen af Folk, som i nogen Afstand fulgte efter, og som voksede, alt mens man naaede gennem Byen, gjorde sig de mærkeligste Tanker om Fænomenet.
Jægermesterens Arme faldt slapt ned, og hans fede Ansigt fik et maabende Udtryk: Men Pige dog ... hvad er det Du siger? Ja, det sa'e jeg! Véd din Mor det? Ja. Jamen i den Alstyrendes Almægtiges højtlovede Navn, bruste han endelig ud hvor for er Du rendt Pigebarn? I elsker jo hverandre meget værre end som to almindelige Turtelduer; det saa jeg jo li'e nu!
Undertiden kunde det derfor hænde, at en eller anden fremmed, som første Gang var sammen med Ellen Maag i Selskab paa et af Egnens Herresæder, faldt i en maabende Forbauselse, naar Værtinden ud paa Aftenen bad sin Gæst at spille, og Ellen rank og fornem tog Plads foran Flygelet, og naar hun havde slaaet sin Vifte sammen og lagt den fra sig, begyndte at spille al denne mærkelige Musik.
Vi krøb ind gennem den lange, opblødte Husgang og kom ind. Paa Briksen sad et Par gamle halvnøgne Mænd og deres Koner. De gloede forbavset paa os, da vi kom ind, og slog maabende Mundene op, da vi frembar vort Ærinde; det varede længe, før de kunde samle sig til et Svar.
I maa gaa ud af Kirken! raabte den gamle Frue til Mængden, der tavs og maabende stod og saa til I maa gaa ud! I har ikke noget at gøre herinde mere! Og Forsamlingen lystrede hende. Ganske langsomt begyndte Kirken at tømmes. Gaa op og faa ham ned, Helmuth! vedblev hun og pegede op mod Præsten Saa skal jeg ta' mig af Konen! Men Helmuth stod bleg og uvis.
Hører De ikke? Her kan komme nogen. Jeg rusker til. Hun vender sit Ansigt op imod mig. Der sidder Mærker i Huden af Straa og Kviste. Der kan komme nogen. Hænderne slipper. Maabende rejser hun sig over Ende. Nogle Haartjavser, som glider ned over Øjnene, faar Lov til at hænge. Over hendes Pande trækker sig dybe Rynker, som arbejdede hun med en Tanke, hun ikke rigtig forstod. Rejs Dem op.
Han slog ud med Haanden imod Skyerne og truede ad dem, men pegede derpaa med et selvtillidsfuldt Smil paa sig selv og greb o Frækhed Dronningen ved Haanden og førte hende, under Mængdens maabende Forbavselse, med sig henimod Slavehandlerens Lejr. Uden at afvente nogen Indbydelse til at træde nærmere skubbede han Porten op, ved at sætte sine vældige Skuldre imod, og traadte ind.