United States or Italy ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han gav ikke Haanden. "Og saa det med Bladet?" spurgte Hoff, der lod, som om han ikke mærkede det. "Tak. Men det er en underlig Idé, at jeg skulde kunne skrive ..." "Maaske men jeg har nu den Idé ..." "Ja ellers Tak," William vilde gaa ... "At skrive, hvad jeg kunde, var vist ikke Umagen værd." "Naa, jeg plager Dem Jo ikke. Farvel, Høg." De skiltes. William gik ikke til Grevinden et Par Dage.
"Altsaa i Overmorgen." Hr. Olsen lagde det blaa Papir i Mappen. "Farvel, Hr. Høg." William nikkede blot. Han mærkede ikke, hvordan han kom ned ad Trappen, ud paa Gaden intet. Han var lamslaaet af Angsten. "Iovermorgen." Han hørte Hr. Olsens Stemme: "Det er en lang Tid." Om saa lang Tid vilde Verden faa at vide, at William Høg var en Forbryder.
Det gjorde ondt i hendes Øjne. Hun gik et Par Skridt hen mod Tærskelen ind til Karls Stue ... Saa vendte hun sig og gik. Det var blevet Storm og Regn, men hun mærkede det ikke. Hastig stred hun sig frem mod Vinden. Hun havde ikke hørt, at en Stemme talte til hende. Det var Knuth, der kom gaaende med en anden Officér, som var i Uniform.
Men saa pludselig blev hun altfor mat, og hun slap Dukkerne, der gled ned ad Tæppet, og hun laa med lukkede Øine; Børnene mærkede, hun blev stille, og ganske sagte listede de sig ud af Døren, og lod den staa paa Klem, naar de gik. Ellen hørte det og smilede. Hun mærkede Trætheden som en mild Rus.
Jeg tænkte, at han vilde tegne Minna ved Claveret rigtignok saae han hende temmelig meget bag fra men snart mærkede jeg, at det var mig selv, der var Gjenstanden.
Fru Line satte sig stille paa Stolen foran hans Seng og tog hans Haand; men slap den igen, da den var kold og vaad ... og tog den igen, da hun syntes, det var Synd, om han mærkede noget: Og hvad er det saa, der trykker, Jens Rasmussen? spurgte hun og bøjede sig frem imod ham.
Den gamle Købmand var blevet træt af alle de gamle Excellencer, og han og Konen gik ørkesløse rundt og talte Spindevævene og Laserne i Tapetet ... Saa mærkede de, der var Ekko i Salen og begyndte at raabe omkap. Erik og Marie var ogsaa blevet færdige med Billederne. De kom ind i Taarnkammeret. Marie havde aldrig før set Svinelæderstapeter og saa tunge Egetræsstole, at hun knap kunde flytte dem.
Men Idioten mærkede det ikke, skønt han blev længere og længere og mere ranglet for hver Dag, der gik. Han sad i Skolen i sit bestemte Hjørne og tog Del i Undervisningen paa sin Maade. Han lyttede nemlig spændt til, skønt han ikke forstod et Ord af det hele. Han holdt af Skolen, thi der var han ikke bange. Og han mente som saa mange andre, at man blot behøvede at gaa i Skolen for at lære noget.
Dagens Ord