United States or Afghanistan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og da han var bleven tolv År gammel, og de gik op efter Højtidens Sædvane og havde tilendebragt de Dage, blev Barnet Jesus i Jerusalem, medens de droge hjem, og hans Forældre mærkede det ikke. Men da de mente, at han var i Rejsefølget, kom de en Dags Rejse frem, og de ledte efter ham iblandt deres Slægtninge og Kyndinge. Og da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem og ledte efter ham.
Om Eftermiddagen laa Gerson nede i Haven paa en Græsplæne, udstrakt paa Maven lige saa lang han var, og læste. Han saá nok, William drev frem og tilbage ude i Gangen, men han lod, som om han ikke mærkede det, og tænkte, at han kunde Sige det første Ord.
Det var næsten Daggry, og vi mærkede Morgenens Raakulde i Luften. Det var ganske sikkert, at jeg ikke var vendt et Øjeblik for snart tilbage. Efter at være kommet gennem Porten og have stænget den efter os gik vi hen til den anden Indgang til venstre.
Han spurgte, hvad Klokken var, og Karlsen gik. Der gik det ene Kvarter efter det andet, og der kom ingen Penge. Karlsen gik hen og bankede paa Kontordøren. Der blev ikke svaret, og han tog i Døren og mærkede, den var laaset af.... Min Ven holdt inde og tav noget. -Ja, du, det var sket. Den stakkels Fader havde havde ikke villet overleve sin Ruin og sin Skam
Jeg har jo fortalt dig saa meget om min Fader; ser du, jeg frygtede for, at jeg kunde være bleven ligesaadan en Moder. For jeg mærkede i mig den samme Forstening begynde, som den, hvis Virkninger jeg som Barn havde følt, og som jeg senere havde forstaaet. Nu var der ingen Pligt, der hindrede mig i at slutte mig inde i mig selv.
Hendes Befaling var, at jeg skulde gifte mig med Dem." Han tav et Øjeblik. Jeg sad ganske stille med Hænderne foldede i Skødet og tvang mig til at holde Øjnene fæstede paa hans Ansigt. Han fortsatte, da han mærkede, at jeg ikke svarede med ganske lidt Ærgrelse i Stemmen fordi jeg ikke vilde hjælpe ham, antager jeg det kunde aldrig falde mig ind! Det morede mig at ærgre ham!
Stella havde jo dog sagt ham, det var syndigt. Ja men hvorfor var det syndigt? Stella vendte sig til Pastoren, han smilede; man mærkede allerede den vaagnende Kritik, sagde han. Saa vendte han sig til William. Syndigt var det just ikke, men det var en Forvildelse, og man maatte vogte sig for Forvildelser.
Oluf saaledes var skilt fra disse formente besatte, og de paa en anden Maade blev begegnet, mærkede man dagligen hos en Del af dennem adskilligt forsætligt Bedrageri, og hvorledes de samme deres Besættelse opdigtede og derudi blev fremturende.
Fanden tog ved Kaptajnen, op paa Dækket, op paa Broen, og dèr stod han uden at mæle et Muk, til vi havde Slæberen fast og Switzer trak til. Saa gik han agter igen, han lignede et ildsprudende Bjerg ud af Øjnene, for han mærkede jo, at vi næsten lige med det samme blev rykket af Grunden.
Men han holdt hende fast med begge Armene om hendes Kjole og Knæ. Hvem er du? spurgte hun bævende. I Stedet for at svare lo han dæmpet, fortabt, han mærkede Varmen fra hendes Legeme; hendes Kjole var ru og grov at føle paa, men han blev lykkelig i begge sine Hænder derved.