United States or Vietnam ? Vote for the TOP Country of the Week !


Nu laa han uden for Huset og var ligesom død, helt stivfrossen ... Vi fik ham læsset paa en Vogn, hans Ben stak agterud aldeles stive. Hele Vejen strandlangs og om Grenen og ad Sønderstranden hjem maatte vi køre, for vi kunde int komme tværs over Heden for Sne.

Højt paa Læsset i en Sofa sidder en Kvinde. Hun har et Spædbarn paa Skødet. Hendes Bryst er blottet, og hun lægger den lille til. ' sier I jo regte godt. Han kaster Linerne op til dem og gaar en Gang rundt om Læsset. De' hænger brilliant, skue mene. Tilfreds stikker han en ny Tændstik til Tobakken og sutter løs. Og med hele Hovedet indhyllet i en ulden Sky.

En mørk Aften traf Kancelliraaden en tungt læsset Vogn, der kom kørende nede fra Stranden. Manden, som holdt Tømmerne, dukkede sig saa mistænkeligt som om han vilde luske sig ukendt forbi Byens Øvrighed. Men den gik ikke. Kancelliraaden fik Embedsiveren op i sig og sprang hen til Vognen og fornam, at der var mange fyldte Sække i den.

Det var tyst. Over Haven, over Markerne, over alle Enge skinnede Høstens Stjerner. Veninderne rejste, og Høsttiden kom, hvor de tunge Sædvogne rullede ind gennem Gaardlaagen, og Moderen og Tine sad paa Toppen af Læsset ved Siden af Pigerne, mens Børnene hujende boltrede sig i Loen, der fyldtes. Moderen sprang ned i Armene paa Lars og skreg: -Hold mig, hold mig!

Men i Skoven var der Mennesker. De var søgt derud for at holde Søndag. Familievis kom de traskende med trætte og slæbende Skridt hen ad Vejen, der lysnede mellem de mørkløvede Træer. Arbejdet, de seks Dages Tynge, sad endnu i Kroppen paa dem. Og desuden havde de læsset sig med Madkurve af brutalt Omfang og med overflødigt Overtøj og grønne Grene.

Som det listede afsted i Tusmørket ind gennem den snævre Landsbygade, lignede det et stort tottet, lavbenet Dyr, der trisser af fordybet i Betragtninger og snuser til Jorden. Læsset holdt udenfor Serritslev Kro; de svedige Heste vendte Hovedet tilbage og smagte paa Bidslet, de kunde nok lide at staa. Kusken lindede sig ned paa Hamlen, skrævede til Jorden og gjorde Tømmen fast.

Saa vendte han sig mod Bislaget og raabte ind og snød Næsen. Er der nogen til færds kanske? Hvad der gik Lys i Ruderne, havde de tændt Lys derinde? I det samme kom en Pige frem i Døren. Kusken ønskede sig en Dram. Mens han ventede paa den, blev det levende oppe i Læsset, et Par lange Ben skød sig forsigtigt ned og følte efter Hamlen, selve Personen laa paa Maven og gryntede besværet.

til vide Himmelstrøg, til Kulingspresset, der bærer langvejs bort fra trange Havne, hvor en Bugsérbaad drager hele Læsset og ingen lydig Skipper #Lods# tør savne #ud# til et Liv i rig, fortumlet Brydning, fjernt fra den gammelkendte Ansigtsvrimmel, fra Hvermands overlegne Stjernetydning og vore Toldbodrotters tætte Stimmel

Det var nær ligestraks gaaet galt, for dér, som vi havde læsset Baaden af Vognen og skulde ud, dér stod vi klods op ad et gammelt Trævrag, hvor Plankerne lige stak op af Sandet ... Vi styrede efter Lanternen og Skrigene, de raabte en Mængde til os.