United States or Vietnam ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hr. von Pöllnitz forstod det ikke; men det #skete#. Hr. von Pöllnitz væltede med Hendes Højhed i Valsen, midt under Lysekronen. -Min Go'e hvad kan man vel vente, naar man danser med Komedianter, sagde Frøken von Hartenstein næste Formiddag ved Kaffen til Mlle Leterrier. Men Hendes Højhed har #Idéer#.... Frøken von Hartenstein tog Himlen til Vidne med et stumt Blik.
-Godt, saa hold Dem til mig, Frøken Brandt, jeg raader over et Par spæde Løjtnanter fra Frederits, og jeg ta'er Hofjægermesteren. Balinspektøren dundrede paa Døren og spurgte, om Damerne var færdige, og Musikken begyndte at spille. -Saa, sagde Nina og slog Døren op. Jeg saá bare Lysekronen, Du, og den dansede allerede.
Med de sidste traadte han Damernes Kjoler itu, med det første dandsede han tre Gange mod Lysekronen, der hang temmelig lavt, men først fjerde Gang lykkedes det ham at slaae den i Gulvet, hvorfor Præsten bad ham om endelig at komme igjen til Fastelavn for at hjælpe med til at slaae Katten af Tønden, thi deri maatte han vist være en sand Mester.
Mer sikre Herrer med Haaret sat meget fast med glinsende Stangpomade og med Roser i det venstre Knaphul, lader, som om de i Distraktion kommer nærmere Kredsen under Lysekronen. De taler sammen, to og to, og lidt efter lidt naár de, ved en hurtig Drejning eller ved et Par Skridt til Siden, hen over Gulvtæppet. Tilsidst bliver det uartigt ikke at drage den nærmeste Dame ind i deres Samtale.
De dansede kun Galop. Herrerne førte Damerne i Løb, svingede pludseligt, førte dem ind under Lysekronen og blev ved at dreje, snurrede atter rundt. De var røde i Hovederne, Skjortebrysterne var lidt krøllede, nogle af de Atlaskesslips flagrede og var gaaet op. Damerne holdt op i Slæbene, dansede smægtende bøjet ind mod Herrerne, helt ind i deres Arme. Det var uafbrudt Knejpemelodier.
-Ja, det nyttede ikke ... Den fregnede vidste, det var en »landlig« Smag: Men hun elskede nu én Gang Carl Helsted.... -Han har Hjerte, sagde hun og saa' sværmerisk ud. Hun havde Underbid. Hein blev ved at fløjte svagt, mens han saa' ud mod Kandidaten og Frøken Kornerup, der fløj under Lysekronen saa taktfast i Mazurkaen som et Par Traner paa gloende Tallerkener.
Alt det Liv og Lyst og Herlighed, der for et Øjeblik siden havde fyldt mit Bryst og næsten truet med at sprænge det ved sin overvættes Fylde, var forsvundet i et Nu som ved et Trylleslag af en ond Aand. Jeg traadte ind i den store Sal, der nu stod øde og tom: Stolene stode i Uorden hist og her, Lysene brændte døsig i Lysekronen, et tykt Lag Støv laa over Alt.
Drengen saá op Ordene var komne ligesom et Suk. "Hvad er der?" spurgte han. Moderen svarede ikke. Det var ingen stor Sal. Luften slog ham imøde ligesom en varm, støvmættet Bølge. Han saá ikke rigtig sikkert, han maatte plire med Øjnene. Dér var det røde Tæppe og Søjlerne og Sufflørkassen og Lysekronen. Han havde set det altsammen med et graadigt, slugende Blik.
Hun blev ved at tale, hun gav slet ikke slip paa Eksellencerne Kurth og Quaade. Det var et Spørgsmaal i Forstvæsen, der interesserede Hendes Højhed ... Hendes Højhed kunde ikke forstaa.... De to Eksellencer stod og trippede under Lysekronen. Hendes Højhed hørte ikke en Lyd af hvad de sagde, men hun blev ved at spørge og tale meget højt og bevæge den udslaaede Vifte.
Det var svært at komme frem, han gled ad og ind mellem Klyngerne, han kom til at støde til en rund Albu, han maatte skubbe til et Silkeslæb med Foden ... Damerne stod eller sad under Lysekronen med Hovederne tæt sammen. Vifterne gled frem og tilbage, dækkede og blottede, blottede og dækkede Skuldres Hvidhed og Halses Skønhed. William standsede.
Dagens Ord