United States or Australia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Ellen gav sig til at le, sprang op igen og kastede Psalmebogen: Kan du saa , jeg ligner, sagde hun, lo stadig og lod sit sorte Gevandt slæbe henad Gulvet. Maag besindede sig og taug. Men lidt efter slukkede han Riddersalens Lys. Et Par Dage efter kørte Maag Ellen hjem til Veile. Naar Ellen kom tilbage fra Thorsholm, var hun altid tausere end sædvanlig, talte ikke med nogen.

Han føjede det store Brospring til Jokeyridtet. Han lagde Vovestykke til Vovestykke; ikke var der det Haarsbred mellem Kvæstelsen og ham. Midt under Ridtet kom som en Rabies over ham. Alt svandt væk, Lys og Loger og Kvinderne, og han følte kun under sig den gyngende og stønnende Ryg, og han skreg gennem sammenbidte Tænder.

I sit stille Kammer, i sit stille Kammer ligger mit Hjerte ligger mit Hjerte Lig. Der blev ikke sunget mere om Aftenen, og Børnene fik aldrig Lov til, før de skulde i Seng, at danse i deres Natkjoler i Dagligstuen. Tanterne var komne. De benyttede Stedet som et Efterkur-Ophold, naar de kom fra Badestedet. De var lavt-talende, ranke som Lys, og bar altid Halvhandsker.

Brillantsnoren lyste saa sært om hendes Hals i det meget Lys fra de næsten nedbrændte Kroner. Moderen og Hans Excellence sad inde i Hans Excellences Stue, hvor der var mørkt. -Er Du der, min Pige, sagde han. -Ja, Grandpapa. Skæret fra Gadens Lygter faldt ind i Stuen og flakkede hen over Væggene, hvor Billederne af Aarhundredets Mænd dukkede frem i et usikkert Lys og igen Forsvandt.

Og sommetider lér vi ogsaa lidt. I ser tidt saa morsomme ud med Jeres mange Krumspring, naar man ser dem paa Afstand. Hvad mig angaar, har jeg jo mit Arbejde. Der er meget just paa saa lille et Rum, du hvor man lærer saa nøje hver enkelt at kjende og det, som trykker ham ... Og i deres fattige Liv, der ikke har megen Glæde der tror nu jeg, at det er os, som skal bringe lidt Lys og Glæde.

Inde fra Halvmørket faldt pludselig Faderens Stemme ind, saa mærkelig dybt, som fra langt borte. Moderen var stanset ved Lyden af hans Sang. Saa gik hun atter videre, stirrende ind i Træets Lys: Gennem de favre Riger paa Jorden Gaa vi til Paradis med Sang! Sangen døde hen. -Syng nu alene Mo'r, sagde den ældste Dreng.

-Fritz, sagde hun og løftede sit Hoved, som saá hun endnu for sig det skønne og flammende Træ: -Fritz, det var saa dejligt.... ... Der er endnu ét. Saa var der ikke flere. Alle Lys var tændt mellem det glitrende Sølv. Moderen stod tavs i Træets Glans. -Det er den trettende Jul, vi tænder her, sagde hun, og hendes Stemme lød pludselig mat.

-Ja, jeg takker først og fremmest Dem, sagde Frøken Helgesen og klinkede med Ida. -Ja, sagde Ida og hun blev staaende og saá ud over Blomster og Lys og dem alle: her er blevet saa dejligt iaften. Josefine, der havde hentet Vinforstærkning oppe hos Ida, stod nede ved Døren med Frøken Kjær: -Hvor er hun køn i Ansigtet, sagde hun. Frøken Koch vendte sig med sit tomme Glas: Er her no'et til Bægeret?

Gravesens Lampe hvortil den militære Medarbejder, Kaptejn Petersen, falden for Aldersgrænsen, havde sluttet sig var fuldt Lys. Efter den egentlige Kontortids Slutning var Yderdørene lukkede, og Maskinens Støj lod kun herind som et hyggeligt Akkompagnement af fjern Brusen.

Hjemme blev der slet ikke tændt Lys om Aftenen, Faderen og Moderen sad sammen i Sofaen i Mørket. Herluf krøb sammen ved Fødderne af Moderen. Talt blev der ikke. Stridregn var det, saa det slog mod Ruderne: De Satans Hunde, sagde Faderen. De to Jagthunde hylede jamrende oppe paa deres Loftskammer. -Det er mod ondt Vejr, sagde Moderen, sagte, som om hun frøs.