United States or Spain ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og hendes Blod var som Natten og Dagen, vildt og uskyldigt Otte bøjede sig blændet af hendes Glød, han skræmmedes ind i sig selv og mindedes Ane Mette. Men jo mere dødelig sorgfuld han blev, des rigere straalede Susannas Følelse, Fryd og Ængstelse, hun blev lyksalig ved denne lyssky Smærte, hun elskede ham, fordi han tav og havde Øjnene fulde af fremmed Fortvivlelse.
Jeg faldt hen i en Slags lyksalig Drøm, og saa tog jeg mig sammen for at læse Lady Merrendens Brev. Jeg sætter ikke hendes ind i Bogen, det fylder alt for meget, og jeg kan ikke lukke Laasen det er et meget sødt lille Brev, hun siger, at Robert har fortalt hende Nyheden, og at hun er beredt til at tage imod mig som sin kæreste Nièce, og at gøre alt, hvad hun kan for os.
Hun vilde vente paa Robert i Forhallen, sagde hun, og hun kyssede mig til Godnat og gav os sin Velsignelse. Hvor er hun elskelig! Hvor det var sødt af hende at lade os være alene. Robert og jeg tilbragte endnu en lyksalig Time, og jeg tror, at vi nu maa være kommet til den sjette Himmel. Robert siger, at den syvende kommer til sidst, naar vi er gifte og det bliver snart.
Hun laa fordybet i glade Minder og nynnede sin sædvanlige Aftensang, den, hun havde nynnet for sine Børn, da de var smaa og levende: Stormen lad den kun fnyse, Bølgen lad den kun slaa; Drømmenes Land, de lyse, Kan de dog aldrig naa ... Drausenbeimir ...! fniste hun saa lyksalig lidt efter og sov ind.
Ingensinde har Fristeren været saa langt fra mig, som siden jeg kom hid, og aldrig har mine Tanker været renere og bedre, end de er i denne Stund. End ikke det usleste Kræ paa Jorden kunde jeg nænne at gjøre Fortræd, saa lyksalig er jeg idag. Det er som jeg havde været blind og var bleven seende.
Ha, ha! ... Har alle Fiskene Navn? Nej, kun de største. Jørgen havde stille rejst sig fra Høstakken og var listet hen ved Siden af Faderen: Maa jeg nu lidt ...? bad han. Isidor overlod ham Brødskiven. Tak! sagde Drengen og smilede lyksalig. Der var myldrende fuldt af store og smaa Karusser lige under Vandskorpen.
Inger havde grædt, grædt, hun var saa lyksalig, og nu redte hun Axels Haar. Hun blev ved at græde, men hun græd gennem Latter. Axels Haar var koldt, hans Hoved var koldt som en Graasten paa Marken. Du har Jord og Grus i Haaret, snakkede Inger lykkelig og forgrædt. Der sidder Smaasten paa Bagen af dine Hænder. Axel vendte sine livløse Hænder og tænkte efter. Ja han havde ogsaa Jord i Munden.
Dagens Ord