United States or Liechtenstein ? Vote for the TOP Country of the Week !
-For hun lærer vel aldrig at "søge sit eget", sagde Fritz. -Nej. Der blev stille igen, før Olivia sagde, og hendes Stemme var meget bevæget: -Véd Du, hvor de Lykkelige egentlig burde være taknemmelige. Fritz nikkede kun. Men Olivia sagde, som kom Ordene langt indefra: -Og saa kommer alligevel Døden.
Jeg tør naturligvis ikke sætte mine Ord mod hans, især da de ere gjentagne saa tidt, at de næsten ere Alverdens; men ellers vilde jeg mene, at det i saadanne Tider var endnu sørgeligere, naar man slet ingen lykkelige Øieblikke havde at se tilbage paa. Og saa vil jeg da, i denne Anskuelse, saa godt jeg kan, søge at hensætte mig til hine Rathener-Dage og til dem, der fulgte efter.
Det var lykkelige Timer saadan en Familiekreds, hm! saa at sige .... Jeg blev rigtignok altid skjældt ud af min Makker. Dog vel ikke af mig, haaber jeg, afbrød Stephensen hende med sit elskværdigste Smil. Gud, nei, Hr. Stephensen! De, som er saa hensynsfuld og fintfølende .... Men min salig Mand var tidt slem, han blev ogsaa vred, naar Spillet gik ham imod, ja, det veed Gud han gjorde, ak ja!
Det er Velværet for ham, det har paa sin Viis al den lykkelige Ro, al den uendelige Tilfredshed, som et Menneske føler, naar han nogle Øjeblikke lever helt i det, han elsker. Middagen, kommer.
"Jo, vi Damer sidder vort halve Liv og venter paa at blive "lykkelige", og det andet halve sidder vi i en Krog og sørger over, at vi ikke er blevet det." De drejede ned i Søgangen. Frøken Falk nynnede sagte, William var besynderlig betaget. Han havde paa én Gang saameget at sige naar han blot vidste hvordan. Saa satte han lige med ét i et Spring ind paa at tale om sin Moder.
Og har jeg da nogensinde fortrudt det? endnu den Dag idag det er nu fem Aar siden er jeg ikke i Stand til at besvare dette Spørgsmaal. En eller anden Digter det er vist forresten nok en meget berømt en, skal have sagt, at der er Intet saa sørgeligt som i tunge Tider at mindes lykkelige Dage.
Hun sad stadig med Idas Hænder i sine, og det begyndte at mørkne i Stuerne: -For véd Du, det var ligesom saadan et trygt Bryllup, de to, som har kendt hinanden fra Børn. -Ja, sagde Ida de talte begge to langsomt og halvsagte det er saa dejligt at se, naar Folk er lykkelige. Fru Lund nikkede: -Ja, saa dejligt, min Pige. Det bankede paa Stuedøren igen, men de blev begge siddende.
Den, der ikke gider, han kommer ikke i Fortræd og han gør ikke Fortræd. Det er anstrengende at være ond, og det tager paa Kræfterne at være ulykkelig. Naar man ikke gider, saa svæver man over Vandene, og man bliver et godt Menneske." Og Anna havde smilet til ham, som om hun ganske delte hans Tanker. I det hele taget gik hun i den sidste Tid smilende om og med store, lykkelige Øjne.
Der blev vi ved at gaa i Stormen, op og ned, op og ned det var, som det dulmede. Sommetider trykkede Elisabeth min Arm, fast og krampagtigt vi talte sjældent. Men siden saa tog det daglige Liv os ind, og vi lærte at faa Interesse for alt det smaa, vi levede med og nu nu er vi lykkelige....
De var mer end lykkelige, men ogsaa derved mindre, for naar de lyste med mange skjønne Aabenbaringer, saa fulgte der ogsaa nogen pinlig Selverkjendelse med som en mørk Skygge.
Dagens Ord