United States or Romania ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det Hele stod i ét. Lidt efter lindede det et Øjeblik af. Da var der to andre svenske Matroser borte vi havde intet sét dertil, ikke hørt en Lyd fra dem.
Vi havde hørt en svag Lyd henne ved Vinduet, og en Skygge gled mellem os og Stjernerne. En lille, hvid Haand kom til Syne i Lampelyset, og der var noget, der glimtede imellem Fingrene. "Hurtig! Hurtig!" raabte en Kvindestemme. Vi fo'r begge op paa Tønden. "De har sendt Bud efter Kosakkerne! Eders Liv hænger i en Traad. Aa, jeg ulykkelige! Han kommer!" Saa fulgte Lyden af hastige Skridt.
Vi Tilbageblevne bleve endnu en lille Stund staaende paa Steentrappen, indtil Vognen forsvandt under den mørke Porthvælving, og den raslende Lyd af Hjulene tabte sig, da de kom ud paa den bløde Landevej.
Hun lod Kammerpigen gaa, og hun blev siddende i sin Stol i den hvide Peignoir. Hvor der var stille ikke en Lyd og helt ensomt. Saadan vilde det blive nu. Hun vilde have Ro om sig og ingen Mennesker og ingen Larm. Kun Ensomhed, Fred til at være ene. Menneskene vilde blive hende saa ligegyldige, alle ens og alle uden Værd, og saa vilde hun leve ene.
Efter ham steg en bølgende Røg af Heste og Folk ud i Luften, tusind Lanser vendte sig alle paa engang, og nye Heste og Lanser sprudede lige i Vejret, gled ud paa de frie Baner og slyngede sig op og ned, sitrede uroligt ind over Himlen uden en eneste Lyd.
Mørket hindrede vore Forfølgere i at se den Retning, vi havde valgt, medens Vindens Larm fuldstændig overdøvede enhver Lyd, vi kunde have gjort, og som ellers vilde have røbet, hvor vi var. I mere end en Time ilede vi af Sted i Dalen paa denne Maade uden at ænse, hvor vi kom hen, og uden at bryde os om andet end at lægge saa stor en Afstand som muligt mellem os og vore Forfølgere.
-Ja hun er en klog Kone, sagde Berg. Hun har faaet udrettet noget i de Par Aar. -Ja Pokkers, sagde Lange, det er jo ikke mér, siden de flyttede fra Randers.... Det var, som kom de ind i en Dansesals svirrende Tummel af Stemmer og Lyd nede ved Koncertsalen.
Solen gik ned, og henne ved Skovindgangen tændte man de kulørte Lamper paa Æreporten. Karlene drev af med Pigerne om Livet. Alle Bænkene langs Vejen var fulde. I ømme Stillinger sad de og kæredes forborgent. De begyndte at høre Musiken fra Dansepladsen og den summende Lyd af de mange Stemmer. -Nu skal vi træde Dansen, sagde Bai.
Hører I, jeg raaber det ud med Domsbasunens Lyd: Der er, er, er ingen Gud! Som en vanvittig Mand har jeg ligget i Støvet for Ham , vi i vor Barndom lærte sad hist oppe paa den evige Trone og styrede Jord og Himmel. Jeg har tryglet og bedt ham, jamrende som en dødspint Hund, om at tage fra mig den sviende, brændende Trang til Skørlevnet og Synd, der sad som Ild i mit Kød. Aldrig har han hørt mig!
Hvad bryder jeg mig om mit Hoved, jeg hører ingen til længere, jeg er fuldstændig ene Mand, hvad angaar det mig mere, at der kanske er en Fugl til, de kalder en Struds, hvad bekymrer det mig, at en Nar bestiger Tronen i Frankrig, jeg gaar hjem nu, jeg kan ikke længere se ud af Øjnene, Farvel, Farvel! Fartøjet laa fuldstændig dødt paa Søen i Solskinnet, der var ikke anden Lyd end Vandets Sveden.
Dagens Ord