United States or Libya ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ved 3 Miils Fart seer han ærgerlig omkring sig og giver Loggen et velmeent Spark; 5 Miil gaaer an; ved 8 Miil stiger hans Opmærksomhed; 9 Miil Hænderne i Lommen og han seer Enhver dristig i Ansigtet; 10 Miil en omhyggelig Behandling af Loglinen og et begjærligt Blik efter meer Vind.
Og lagde til, mens hun blev gloende rød: -Med en Fremmed. -Ja, ja da, sagde Karl, og hans Stemme blev med ét forandret ligesom saa god: -Saa ta'er vi ene. De gik ind ad Porten og snakkede lidt igen. Saa sagde Karl, der allerede stod paa den store Trappe op til Kontoret, stadig med Hænderne i Lommen, men med den samme "gode" Stemme som før: -Hvor gammel er De, Frøken Ida? -Det véd De jo.
Da han sagde Farvel til os, gav han mig en Sum Penge, som jeg, saa snart De er i Stand til at flyttes, skal bruge til at leje en Baad og Kulier til at føre Dem til I-Chang, hvor De kan komme om Bord paa et Dampskib og tage til Shanghai." "Efterlod han sig ikke Besked om, hvor vidt jeg skulde se ham igen, og hvis saa, hvor?" "Jeg har et Brev i Lommen til Dem."
-Er der ikke Bagværk, sagde han han talte i en Tone, som vilde han kæle for hende, og han undgik at bruge Du, uden at vide det : For Frøken Brandt har s'gu altid Kager i Lommen. Ida rejste sig og tog Pakkerne frem under Kaaben. -Jo, gu' er der Kager, sagde Karl, og mens Ida skar for, lagde han, stadig for at være god imod hende, sin Haand ned over hendes Haandled, men Ida tog Haanden bort.
Samtalen blev afbrudt af en lille Mand. der kom ind gennem Læsestuen og holdt sig tilbage i Halvmørket, da han saa', der var fremmede. Det var lille Hr. Canth, som forlegen sagde, at det var ingenting, han vilde blot sige Redaktionssekretæren et Ord.... »Ordet« var et Par Fribilletter til Fru Canth, som han fik stukket i Lommen i en Krog.
»Ja.« Han tog det gamle Indpakningspapir op af Lommen. »Et af Smykkerne laa jo indsvøbt i Papir med Konditorens Firmamærke, der bor her i Huset. Har de allerede glemt det, lille Frue?« Ja, det havde hun. Men nu huskede hun godt, de to Veninder havde købt Kager dernede.... » Og sparsommeligt anvendt Papiret!« »Men alt det andet Papir omkring de andre Pakker?« lød det ærgeligt fra Fru Majendie.
"De maa meget tilgive mig, min Herre," sagde jeg, "men jeg er desværre nødsaget til at maatte affordre Dem Deres Klæder." "Affordre mig hvad?" raabte han. "Deres Klæder!" gentog jeg. Han stod med Hænderne i Lommen, og der fo'r et fornøjet Smil over hans Ansigt. "Naa, saa De vilde sætte Pris paa at faa Fingre i mine Klæder," svarede han endelig.
Gaa nu bare videre og lad mig høre Resten af Historien, saa skal vi bagefter snakke om Fremtiden." "Naa ja, jeg stod altsaa i Auckland i Ny Zeeland uden en Skilling i Lommen, og i halvandet Aar maatte jeg slide og slæbe som en Sjover og tage fat i alt muligt for at holde Livet," fortsatte Negoro. "Stakkels Djævel!" indskød Amerikaneren. "Du maatte ligefrem arbejde som en sølle, ærlig Daglejer."
Dagens Ord