United States or Western Sahara ? Vote for the TOP Country of the Week !


Og trods Fru Lines og Døtrenes afvisende Holdning og mutte Miner, havde han ved sin muntre Snak og forlibte Øjekast faaet den lille Minka til at le saa hjerteligt og te sig saa overstadigt, at Frøken Charlotte bleg af Harme og Skinsyge pludselig havde grebet hende i Armen og sagt: Hvordan er det, Du skaber Dig! Kom her, jeg vil tale med Dig!

Gennem den aabne Dør til Dagligstuen hørte Isidor Frøken Sofies Hulken og Fru Lines Tyssen: Saa, saa, lille Sofie, saa, saa ... vær nu en rolig og fornuftig lille Pige ...! Jamen, hvis de nu jager os fra Havslunde, Mor ... hvis de nu jager os fra Havslunde ...! Nej, nej, vist gør de ikke nej ... Far har jo Penge nok ... Far er jo en rig Mand, siger alle Mennesker ...

Den, der som jeg har oplevet de Tider sammen med Nils, kan ikke nu være med til at støde til den hældende Vogn ... Lad der saa end ske, hvad der vil! Isidor trak smilende paa Skuldrene ... men bøjede sig uvilkaarlig samtidig ned og kyssede Fru Lines Haand ...

Ved Fru Lines Formidling havde han i de sidste Par Uger hver Dag deltaget i Familiens Maaltider. Og naar om Aftenen Lampen i Dagligstuen blev tændt, gled han stille ind fra Døren til Entréen og satte sig paa en beskeden Stol i en Krog taknemmelig over, at man ikke viste ham bort, eller rejste sig og lod ham ene tilbage ...

Rottbøl havde set sit Snit til at stikke alle sine fire Tøse ned rundt om i Køretøjet: Saa fik de da den Fornøjelse med! Saaledes gik Formiddagen hen ... Men om Aftenen, da det var begyndt at skumre, kom Frøken Frederikke grædende og jamrende op paa Fru Lines Værelse, hvor hun kastede sig ned paa Gulvet foran Moderen og fortalte og fortalte afbrudt af Klagen og Hulken.

Nu slog de ham i Stenbroen og slæbte ham over paa hans Kammer og laasede Døren. Men op ad Formiddagen var han saa brudt ud. Og nu laa han fredelig og stille under et Hestedækken ovre i Foderloen ... Samme Dags Aften ... Oppe i Fru Lines store Soveværelse, der til Dels var møbleret som Salon, sad hun og Døtrene.

Og nu skete det, at da Madam Line Reimers, der hidtil var blevet rent ud fornægtet af Familien, omsider præsenteredes paa Egesborg som Fru Nils Uldahl, vandt hun straks alle for sig ved sin Skønhed, sin Blidhed og sit forunderlige store, naive Hjerte, der ikke kendte til Svig. Det var de lykkeligste Aar i Lines og Nils's Samliv.

Alt dette havde Fru Lines varmtfølende Hjerte og gode milde Ord lidt efter lidt faaet gennemført. Kun Frøken Sofie holdt sig vedblivende urokkelig afvisende overfor enhver Art af Forsoning. Faderen var endogsaa blevet hende om mulig endnu modbydeligere siden hans Ydmyghedsperiode var begyndt. Hun spiste aldrig sammen med de andre; og hun forlod et Værelse, saasnart Nils viste sig.