United States or Benin ? Vote for the TOP Country of the Week !


Således er også Tungen et lille Lem og fører store Ord. Se, hvor lille en Ild der stikker stor en Skov i Brand! Og Tungen er en Ild. Som en Verden af Uretfærdighed sidder Tungen iblandt vore Lemmer; den besmitter hele Legemet og sætter Livets Hjul i Brand, selv sat i Brand af Helvede.

Det viser følgende lille Tildragelse, som Sofie fortalte mig: Engang sidste Vinter, da hun en mørk Aften skulde hente Vand ved det fælles Vandsted, hørte hun Knirken i Sneen bag sig. Da hun vendte sig om, saa hun en Mand komme løbende efter; hun genkendte straks Emanuel. Hun blev bange, vendte sig om og raabte: „Nej, nej!

Af denne Grund var vi ved det næste Holdested nødt til at skille os af med vore Ponyer og i Stedet for at købe en halv Snes smaa, men overordentlig muskelstærke Heste. Den tredie Aften, efter at vi var komne ind blandt Bjergene, og den fjerde efter Afrejsen fra Peking gjorde vi Holdt ved et lille Kloster, der laa i en udsat Stilling paa Bjergets Top.

Man kan jo heller ikke bestandig ligge i sin Moders Dragkisteskuffe, som Du selv skriver, men har godt af at komme lidt ud i Verden. Hernede i Skolen gaar det rigtig godt, Børnene er flinke og artige. Den lille Karen er en sød, lille en, og vi holder meget af hinanden.

En lille Stund taug vi ganske stille, derpaa begyndte Emmy paa Ny: »Naar jeg staaer oppe paa denne Høi, føler jeg mig tilmode, som de gamle Konger maa have følt sig tilmode, naar de sadde oppe paa deres Slot og saae ud over Land og Rige. Der ligger ogsaa mit Rige nede, og Alt, hvad jeg elsker og har kjært, finder jeg dernede.« »Og Mere begjærer De ikkespurgte jeg. »Nei

I finder saamænd nok en! ... Kan han begynde straks i Morgen tidlig? Det kan han vel nok ... Men det vil jeg sige dig, Vilde, at jeg vil ikke ha' noget med at dressere ham! Nej, det skal jeg nok besørge! ... Du er en kær, lille Mand! endte hun og strøg sin Bamse om Haaret. Han brummede henrykt og sluttede hende kraftigt i sine Arme. Ikke for voldsom, Helmuth!

Vi forlode snart denne og fulgte en lille Sti, der bugtede sig imellem Sukker- og Kaffeplantager og førte os under stadigt vexlende Trægrupper og Buskadser ind i den store kjølige Skov.

Fru von Eichbaum svarede ikke, men ved en ny Idéassociation sagde hun: -Véd Du, den lille Brandt, Godsforvalterens, husker Du, er ansat paa Hospitalet. -Ja saa, sagde Generalinden: er hun kommen der? Og hun tilføjede ret ligegyldig: -Behøver hun det, Du? -Gud, Lotte, hun arvede jo sine rigelige firsindstyve Tusind, svarede Fru von Eichbaum.

Saa stak jeg hellere af imedens Legen var god." "Hm, hm," brummede Negoro. "Ja, jeg har ogsaa et lille Mellemværende med Fyren." "Naa, i Begyndelsen gik alt jo godt nok," fortsatte Amerikaneren. "De gik gladelig ind paa at Landet her var Bolivia, og at de befandt sig i Atacama-Skoven, som du ved jeg engang har berejst.

Han skulde kun passe at holde Baadens Stævn op imod Dønningen og saa ved Hjælp af Klippetoppene inde paa Land holde den paa samme Sted over Medet, hvor Fiskene stod. Paa Toften i Baadens Bagstavn sad en midaldrende Mand, lille, men tæt og stærkt bygget.