United States or Tokelau ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og da Toget holdt, og hun saa hans Ansigt bag Vinduet, blegt og bevæget, og hun følte hans Hænder skjælvende i sine, og han bøjede sig ned over hende hans Øjne var fulde af Taarer og kun kunde sige: Lille Mor lille Mor!.... -Min stakkels Dreng min stakkels Dreng! sagde hun blot. Ja, han var kommen for at se dem! Ikke for andet end at se dem. Lykkelige Dage, de to, som kom.
Det er en lille, hyggelig Stue med Mahognimøbler, Stil premier empire , Divantæppe, mange Blomster ved Vinduet, mange Malerier paa de mørkrøde Vægge, men uden nogensomhelst moderne parisisk Luxus, uden Elegance engang, en jævn, lidt gammeldags Salon, gjennemtrængt med den Parfume af pudset og skuret Renhed, som Værelser har, der staar til Stads og kun bliver brugte ved højtidelige Lejligheder.
En lav Foraarsrabat kan, af Hensyn til den Vækstejendommelighed ved de pudedannede Planter, at de blomstrer rigest paa Pudens Sider, ikke plantes helt tæt; man vil staa sig ved at lade de enkelte Plantegrupper hver "Pude" maa selvfølgelig i Overensstemmelse med den almindelige Regel for Staudeplantning bestaa af en lille Koloni af Planter mere eller mindre isolerede, selv om man for Afvekslings Skyld af og til gør Brud paa denne Regel og endda lader et Par Arter blande sig mellem hverandre.
Saaledes seer det Landskab ud, hvor Petrarca en halv Snes Aar igjennem har vandret Aften efter Aften og digtet Sonetterne til Laura. Man viser endnu umiddelbart nede ved Floden hans Hus og hans Have, en ganske lille Plet med aarhundredgamle Laurbærtræer og en Luft, som Tusinder af Roser og Jasminer mætter med næsten bedøvende Vellugt.
Paa Terrassen havde de nedrevet den lille Søile-Caffé, hvor jeg havde faaet den Idé at tage til Rathen, og hvor vi havde truffet Stephensen; de Gader, som vi vare gaaet igjennem den sidste Gang, da vi spadserede sammen, existerede ikke mer, og man kunde neppe finde deres Spor i det nye Kvarter af fordringsfulde Pragtbygninger.
Hvis min Rang skulde være blevet bedømt efter mine Klæders Pragtfuldhed og Stoffets Værdi, vilde man have antaget mig for Taotai over en lille Provins eller for Skræder hos en fornem Embedsmand i Hovedstaden. Da jeg var færdig, satte jeg mig ned og ventede paa Nikola. Guvernør. Kort efter traadte der en høj, mager Kineser ind. Han var vel omtrent halvtredsindstyve Aar gammel.
Hvorefter han vred Klædet rundt og rundt til en lille tør fortvivlet Klump, som han stod og holdt foran sig i de sammenknugede Hænder: Tror Fruen mig ikke ...? spurgte han saa, og hans troskyldige Øjne bønfaldt om Tiltro. Jo ... nikkede Fru Line jeg tror Dem ... Kan jeg saa gaa ...? Ja ... Ja, saa god Nat da, Frue ... og Tak! Godnat ...
Det blev til, at de holdt foran en Restauration nede i Nærheden af Østergade, og hun kom op og sad med Kaaben paa i Kabinettet paa den røde Plyds-Stol, som en lille Pige paa Kanten af et Badekar og saa' paa alting Bordet og Servicet og Gardinerne og Spejlet med sine Tøjplanter paa Jardinièren med et Par nysgerrige og skræmte Øjne, mens Opvarteren svansede rundt med Bagdelen for stadig diskret at vende Agterspejl mod »Damen«.
Ogsaa paa hans Ansigt syntes han at kunne skimte et noksaa lunt lille Smil. Det ærgrede ham. Hans teologiske Ven havde saa sandelig ikke nogensomhelst Aarsag til at føle sig overlegen. Det var ham næsten som en Smule Oprejsning, at Fru Herding endnu, da hun kom ind, syntes ikke at være uden Beskhed. Men ved Aftensbordet var han Medgørligheden selv. Han gav sig til at fortælle Historier.
Den lille Marikina-Abe med dens forskelligt farvede Ansigt, den graa Mono, Sapajuen med den lange Haardusk ned for Øjnene, Guariba-Aben med det djævelsk nederdrægtige Ansigt og med den lange Hale strittende i Vejret, og mange, mange andre.
Dagens Ord